057: Billy Idol

057: Billy Idol
14 de sep. de 2023 · 1h 19m 7s

I denne udgave af musikpodcasten ‘Goes to 11’ har JP til Peters begejstring kastet sig over de bedste sange fra Billy Idol, manden der er blevet beskrevet som for pæn...

mostra más
I denne udgave af musikpodcasten ‘Goes to 11’ har JP til Peters begejstring kastet sig over de bedste sange fra Billy Idol, manden der er blevet beskrevet som for pæn til punk men for grim til pop. Og det er vist ikke for meget at sige, at vi kommer omkring både erotisk samkvem, euforiserende stoffer og beatmusik, når Billys karriere skal optrevles!

I dette afsnit hører vi bl.a. om Billy Idols forvandling fra hippie til punker, vi støder på en nærtagende frontmand, og afsnittets hovedperson sætter generelt ikke sit lys under en skæppe. Vi diskuterer også, hvor løs en idé til en musikvideo må være, inden det ikke længere kan betegnes som et koncept. Og kan man flytte hjemmefra som toårig?

Vi hører også om Billys uendelige eskapader med kvindelige fans, og vi gennemgår hans teori om, hvad der sker, efter at musikken har ramt kvinder i maven. Desuden er Peter ved at udvandre efter en optælling, men JP forsvarer sig igen med henvisning til lokalradioernes playlister. Og er floppy discs egentlig penge værd i dag?

Desuden hører vi om knuste ben og knuste filmdrømme, og vi kommer omkring en kommerciel fiasko af en sådan størrelse, at den næsten lægger Billys karriere på is. Desuden støder vi på nogle lidt tvivlsomme tekster men også en masse klassisk rock, der får knytnæverne til ryge i luften. Og har de mon ternede bukser i en typisk genbrugsbutik?

Således kan vi godt garantere, at der er masser af vilde historier og klassiske hits i denne uges episode, hvor Billy Idol har levet et rockstjerneliv skruet op til 10, men hvor hans bedste sang nu får æren af at blive spillet på vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode eller give dit bud på den bedste sang fra Billy Idol. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så hvad enten du danser med dig selv, eller måske går og forbereder dig til et hvidt bryllup, burde du unde dig selv at bruge en god times tid sammen med firsernes mest legendariske overlæbe.

De bedste hilsner fra
JP & Peter

#podcast #musikpodcast #goesto11 #goesto11podcast #billyidol
mostra menos
Información
Autor Lackluster Productions
Página web -
Etiquetas

Parece que no tienes ningún episodio activo

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Actual

Portada del podcast

Parece que no tienes ningún episodio en cola

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Siguiente

Portada del episodio Portada del episodio

Cuánto silencio hay aquí...

¡Es hora de descubrir nuevos episodios!

Descubre
Tu librería
Busca