Explícito

17, del 1 : Pride-special - Bliv klogere på transkønnethed, identitet og non-binære - Samtale med Stinne Bogh

25 de ago. de 2020 · 35m 20s
17, del 1 : Pride-special - Bliv klogere på transkønnethed, identitet og non-binære - Samtale med Stinne Bogh
Descripción

Stinne Bogh er uddannet Cand. Psych. i 2005 og har beskæftiget sig med støtte og behandling af transkønnede siden 2017. Dagens afsnit er en guide til pårørende til transpersoner: Coming...

mostra más
Stinne Bogh er uddannet Cand. Psych. i 2005 og har beskæftiget sig med støtte og behandling af transkønnede siden 2017.

Dagens afsnit er en guide til pårørende til transpersoner: Coming out.

I afsnittet taler vi om, hvordan man som pårørende kan støtte den transkønnede i den sårbare situation, det ofte er, at springe ud. Afsnittet er i høj grad rettet mod pårørende, der ofte ikke ved ligeså meget om kønsminoriteter og ikke har brugt ligeså meget tid på at undersøge emnet, som den transkønnede. Vi kommer ind på følgende:

- Hvad kan man gøre, hvis man tænker, at ens barn, søskende eller kæreste muligvis er transkønnet? Hvordan kan man bedst støtte personen inden de springer ud, og hvad skal man evt. undgå?

- Det, at springe ud, er ikke en engangsoplevelse. Det er oftest en situation, som kønsminoriteter må gentage flere gange, overfor mange andre end kun dig. Hvordan kan du aflaste den stress, det kan skabe hos den transkønnede?

- Hvordan får du den information, du ønsker, til bedst at støtte dit transkønnede barn/søskende/kæreste, uden at lægge byrden for information på deres skuldre?

Vi kommer også omkring nogle af de begreber, det kan være godt at vide noget om, som pårørende til en transkønnet person. Vi taler om mediernes rolle i at forme vores syn på og holdninger til transpersoner og om hvorfor det udfordrer vores mentaliseringsevne, når vi skal forstå mennesker, der er anderledes end os selv.

En ting, som vi desværre IKKE kom nok omkring i vores iver i at afdække alt det svære er, at det også kan være en dejlig oplevelse, at springe ud. Selv om det kan føles sårbart og for mange er forbundet med meget angst og bekymring, så kan det føles befriende at dele sit autentiske selv med mennesker, man elsker, og det kan være dejligt som pårørende, at opleve den tillid, der ligger i den deling. Der findes mange gode ”coming out” historier!

Anbefalinger til relevante medier:


Ift. at støtte den transkønnede pårørende:

Spørg dem, om der er en film, en artikel eller et link, de kan anbefale. Så får du et prej om, hvilke informationer, de synes er hjælpsomme og interessante, og det giver et godt afsæt til fremtidige snakke, at du kender nogle af de medier, dit barn eller søskende eller kæreste bruger.

Ift. at få hjælp til dig selv som pårørende:

Opsøg foreninger, enten i din egen by eller online. Der findes en del støttegrupper på de sociale medier, hvor du finder mennesker i samme situation. Du kan få brug for at tale om tvivl, frustrationer eller bare få stillet din nysgerrighed med andre end transpersonen i dit liv. Eks:

https://www.fstb.dk/links/ (link til Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn).


Dagens nærende aktivitet:

Tag et bad og brug vandet til at regulere din temperatur og din sindstilstand – det kan være under bruseren, i karbad, svøm i havet.

Stinne kan kontaktes på stinnebogh@protonmail.com eller på telefonnummer 26 49 11 00.

Husk at du kan følge podcasten på Instagram og Facebook, samt skrive til Cleoh, hvis du har spørgsmål, solstrålehistorier eller kommentarer på cleoh@psykologerne.dk

Fortæl rigtig gerne dine venner om podcasten og efterlad rigtig gerne en anmeldelse i apple podcast - det har en stor betydning for os. Tak!

Læs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her:

www.innervention.dk
mostra menos
Información
Autor Cleoh Søndergaard, psykolog
Organización Innervention - Podcasts
Página web -
Etiquetas

Parece que no tienes ningún episodio activo

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Actual

Portada del podcast

Parece que no tienes ningún episodio en cola

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Siguiente

Portada del episodio Portada del episodio

Cuánto silencio hay aquí...

¡Es hora de descubrir nuevos episodios!

Descubre
Tu librería
Busca