”For halvanden år siden så jeg ikke mulighederne. Der tænkte jeg, at det er et hårdt område, og at det er ved at være for hårdt for mig. Men nu tænker jeg, at der er muligheder.” 

Det er Iben, der fortæller her. Og det, der skete for halvandet år siden, var, at hun i podcasten ”Forråelsens ansigter” fortalte om de arbejdsbetingelser, hun og kollegerne arbejder under på et dagtilbud for mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning.

Iben fortalte om den moralske stress, om slidte medarbejdere, og om borgere, som ikke altid fik den tid og opmærksomhed, der var behov for.  

Siden er der sket noget. Og det handler dette afsnit af ”Forråelsens ansigter” om.  

For i stedet for at forsøge at tie Ibens fortælling ihjel valgte de på Ibens arbejdsplads at bruge podcasten konstruktivt. Ibens nærmest leder lyttede selv til podcasten, og siden har samtlige medarbejdere lyttet til podcasten på en temadag, hvor de har arbejdet med refleksionsspørgsmål ud fra podcasten.

Iben fortæller, at den moralske stress nu er gået fra at være noget, medarbejderne tidligere vendte indad, til noget, de nu ved handler om ydre omstændigheder. Og samtalen om både moralsk stress og risikoen for forråelse er blevet mere fri blandt kollegerne, fortæller Iben.

For psykolog Dorthe Birkmose er Ibens historie et godt eksempel på, at det kan gå godt, når man står frem og fortæller. Og ikke mindst på hvad det kan gøre ved en arbejdsplads.

”Det er jo ikke for sjov, at vi taler om psykologisk tryghed. Altså det er altafgørende, at man kan få lov til at sige, hvad man ved, hvad man tvivler på og hvilke konsekvenser ens arbejdsliv har for en. Både at man kan sige det, og at der så er nogen, som kan tåle at høre på det,” siger Dorthe Birkmose blandt andet i podcasten.

Iben fortæller mere om, hvad det betød for hende og arbejdspladsen, at de kunne tale højt om moralsk stress og risiko for forråelse. Og om hvordan det nu har givet medarbejderne mod til at sende en bekymringsskrivelse til det politiske system.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen