Hvad sker der, når medierne stiller skarpt på forråelse på plejehjem, botilbud eller andre steder? Når vi ser dokumentarprogrammer om plejehjem, der ikke giver de ældre den rette hjælp, eller når vi ser voldsomme magtanvendelser mod børn og unge. Ændrer det så overhovedet noget? Eller gør det forråelsen mere skjult.

I andet afsnit af ”Forråelsens ansigter” sætter vi spot på, hvad mediernes omtale af forråelse betyder for debatten og samtalen om forråelse.

Psykolog Dorthe Birkmose, der er fast ekspert i podcasten, mener ikke, at mediesagerne har flyttet noget. Tværtimod. Hun har fulgt mediernes dækning siden 2006.

”Mediesagerne har været med til at gøre det hele værre og sværere,” siger Dorthe Birkmose i programmet.

Problemet er i følge Dorthe Birkmose efterspillet, fordi det alt for ofte kommer til handle om at finde en syndebuk. Og jagten på syndebukkene betyder, at problemet med forråelse blive individualiseret.

”Alle som betragter et sådant medieefterspil, lærer alle sammen det samme. Og det er, at når fejl og mangler kommer frem i lyset, så bliver det værst for en selv. For man vil blive udskammet. Og man vil blive straffet. Og hvad lærer man af det? Man lærer, at når man selv laver en fejl næste gang, så gør man klogt i at holde det skjult, for hvis der er nogen, der opdager at denne fejl er sket, så er der ikke hjælp at få. Så derfor tænker jeg desværre, at mediesagerne har gjort mere skade end gavn,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Den seneste dokumentar om forråelse er tv2-dokumentaren ”Nødråb fra børnehjemmet”. Her så og hørte seerne optagelser af hårdhændede magtanvendelser. Blandt andet fra behandlingsinstitutionen Godhavn.

Forstander på Godhavn Søren Skjødt fortæller i dette afsnit, hvad det betød for Godhavn og arbejdet med forråelse at være en del af tv-dokumentaren.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen