Cafécionados!
Der er gang i en verdensomspændende pandemi. En dårligdom, der ikke fører andet end frustrationer med sig. En humørdræber af rang, der er blevet trukket ned over hovedet på os alle sammen.
Vi taler selvfølgelig om online møder!
Om du bruger Teams, Zoom, Skype eller hvad helvede, din IT-afdeling har pålagt dig, så er det den mest vederstyggelige måde, man overhovedet kan holde et møde på (ø-råd medregnet)!
Hvorfor er det så svært at huske at slukke sin mikrofon, inden man går i gang med at hamre på sit tastatur? Hvorfor er det så svært at huske at tænde den igen? Hvorfor har vi ikke regler for, hvem der starter et planlagt møde? Eller hvornår? Eller hvor mange gange, den samme sætning må blive ytret? Og hvad i alt, hvad der er helligt (kaffe) sker der for danskernes internetforbindelse?
Vi har heldigvis (?) husket at tænde for mikrofonerne, så vi kan tage os en snak om disse vederstyggelige møder, tandpine og den gennemsnitlige reparationstid på en kaffeautomat, alt imens vi ser vores frygt i øjnene og vender tilbage til McDonalds, arnestedet for kaffesagaens dystreste kop kaffe. Vi tør dog ikke springe direkte tilbage i den sorte balje af bitter bismag, men tager i stedet en mælkefortyndet udgave; cappucino'en.