Afsnit 8 - Sebastian

11 de oct. de 2022 · 1h 29m 24s
Afsnit 8 - Sebastian
Descripción

Bryd tavsheden og sig hemmeligheden højt, for så vil du opleve en lettelse og få det bedre. Det er et løfte, vi efterhånden har hørt mange gange. Men er det...

mostra más
Bryd tavsheden og sig hemmeligheden højt, for så vil du opleve en lettelse og få det bedre. Det er et løfte, vi efterhånden har hørt mange gange. Men er det altid lykken at bryde tavsheden?

I dette podcastafsnit hører du stemmen fra en mand, der har været udsat for søskendeincest. Cirka en tredjedel af alle seksuelle overgreb i Danmark bliver begået af store børn og unge under 18 år, hvor cirka 30 procent af disse foregår mellem søskende, halvsøskende og bonussøskende. Motiverne, når en søskende optræder krænkende over for en yngre søskende, kan være mange og forskellige. Lige forskellige er de tanker, man kan blive efterladt med. Hvorfor skete det? Var det en leg? Kan min bror eller søster godt lide mig? Eller ikke lide mig? Og skal jeg sige det til mor eller far?

Sebastian, som du møder i syvende afsnit af “Overgrebets Stemmer”, er historien om et terapeutisk forløb og de håb, der er forbundet med at konfrontere den krænkende part - i dette tilfælde Sebastians fem år ældre halvbror. Podcastafsnittet beskæftiger sig bl.a. med de udløsende faktorer, der gjorde, at hemmeligheden måtte brydes - overfor Sebastian selv, men også overfor familie og venner - og vigtigst, den person, der havde krænket. Men det er også historien om, at det ikke altid er lykkens vej at bryde tavsheden. For når man når et sted i livet, hvor man er mere tro mod sig selv og har et andet syn på familiedynamikker - hvem skal så egentlig stilles til ansvar, når der er sket søskendeincest? Det kan være meget udfordrende for forældre, der får kendskab til overgreb mellem deres børn, at håndtere det. Nogle bagatelliserer hændelsen, mens andre kæmper med tematikker som ansvar og skyld.

Hør hvad der skete for  Sebastian , da han i voksenlivet konfronterer sin bror om de overgreb, han i barndommen blev udsat for, og hvordan det, der skulle være starten på et tættere bånd på et søskendeforhold, efterlod  Sebastian  med et mere distanceret forhold. Samtidig blev det dog startskuddet  til at forene sig selv med sit eget indre barn,  der oplevede de seksuelt grænseoverskridende lege.

Lyt med i denne udgave af “Overgrebets Stemmer”.
mostra menos
Información
Autor Anne Kaplan
Organización Anne Kaplan
Página web -
Etiquetas

Parece que no tienes ningún episodio activo

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Actual

Portada del podcast

Parece que no tienes ningún episodio en cola

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Siguiente

Portada del episodio Portada del episodio

Cuánto silencio hay aquí...

¡Es hora de descubrir nuevos episodios!

Descubre
Tu librería
Busca