Jeg skulle há været en dreng.
Det kom til at hænge fast i mig, at jeg blev kaldt Søren som lille pige.
Der lå nogle forventninger til mig i forhold til at jeg skulle have været en dreng.

Jeg er opvokset i Vestjylland. Der var der ikke plads til mig. Jeg følte mig forkert. De kaldte mig sigøjner fordi jeg gik barfodet og spillede teater. Jeg var rebelsk. De fattede ikke en dyt af hvad jeg gik rundt og lavede. Jeg har følt mig ensom og ikke inkluderet.

Birgitte fortsætter … Jeg kender også følelsen af at være for underlig i selskaber eller i parforhold, hvor jeg nemt kommer til at kede mig i hverdagen.

Birgitte fortsætter … Jeg var engang chef, og tænkte ”stivstikkere” og dansede ned gennem gangene for at sætte lidt gang i den. Jeg kan godt lide at gøre noget uventet, som da jeg sang opera i min undervisning. Lige præcis det med at lege er enormt vigtigt for mig. Det er nogen gange bare ikke passende, selvom det er en guldgruppe.

Birgitte fortsætter … jeg kan ikke det med at passe ind i stive normer. Hvis tingene er for firkantet eller rigid, bliver jeg ked af det. Jeg prøver at shake dem der sætter de firkantede rammer så brydes rammerne lidt ned. Jeg kan ikke hvis det hele bliver så pisse perfekt. Nej lad os være mennesker.

Birgitte´s råd:

• Hvordan kan du gøre noget helt almindeligt nærværende og spændende.
• ”Leg” med dem der er lidt udenfor, anderledes eller mærkelige.
• Stå ved dig selv. Tillad dig selv at være den du er.
• Brug ikke tid på det, du synes er røvsygt.

Jeg tror på det Gnags synger i sangen; ”Revner, ridser og buler”

Revner, ridser og buler
Vi er hvad vi skjuler.
De allermest perfekte er de farligste.

God lyttelyst!