Selvom de fleste af os husker velfærdsstatens historie som et socialdemokratisk projekt i 1960'erne med hovedpersoner som Viggo Kampmann, Jens Otto Krag og Henning Friis, gemmer der sig en overset med central detalje om den moderne velfærdsstats historie.

1960'ernes politikere og embedsmænd kan nemlig ikke alene tage æren for at ligge grundstenene for den velfærdsstat, vi har i dag.

Selve diskussionen om meningen med velfærdsstaten, og ikke blot dens udførelse, stod nogle andre i samfundet nemlig for at tage og skabe.

Det var forfatterne, litteraterne, kunstnerne, de intellektuelle - kort sagt: 1960'ernes kulturelite. Uden en Klaus Rifbjerg, en Thorkild Bjørnvig og en Villy Sørensen var disse spørgsmål aldrig blevet stillet. Og for dem var velfærdsstatens opgave nemlig ikke kun at tage hånd om borgernes sociale behov, men også dets åndelige behov ved også at være en 'åndelig velfærdsstat'.

Dette afsnit kommer til at handle om kultur og åndelighed som en velfærdsydelse, hvad kunstnere og forfattere i det hele taget ved om politik, og hvorfor vi i dag ikke henvender os til dem, når vi vil have svar på store politiske spørgsmål.

Min gæst i studiet er Lasse Horne Kjældgaard, professor i dansk litteratur på Syddansk universitet, leder af H.C. Andersen Centret i Odense og medlem af Det Danske Akademi.