I Sophia-samtale #31 har docent, Ph.d. og musiker Jens Skou Olsen besøgt dokumentarfilmmager og -underviser ved Den Danske Filmskole Arne Bro for at undersøge dannelsens og undervisningens vilkår i et system, der hylder den administrative ensartethed.

Arne Bro har sat sig markante aftryk på den danske dokumentarfilm gennem etableringen og ledelsen af Den Danske Filmskoles dokumentarlinje, hvor en særlig tilgang til pædagogik og kunstsyn har givet genren dens unikke kunstneriske status.

I samtalen mellem de to kunstskolelærere, Jens Skou Olsen og Arne Bro, bevæger de sig ind på fænomenet mesterlære, hvor Arne Bro udlægger begrebet noget anderledes end, hvad man normalt og ureflekteret forbinder med det: Mesterlære består i at have et nænsomt forhold til eleverne, så de ikke plagierer mesteren, men trækker på deres egne erfaringer, ideer og indsigter, så de kan formes af deres egne muligheder.

Allerede ved fødslen er mennesker meget avancerede. De kan i børnehaven deltage i at lave mad, skabe legetøj og udtrykke ønsker, og det er derfor væsentligt at se elever, som mere end nogle, der ikke kan. Den holdning må ligge til grund for den pædagogik, man udfolder. Og den kan ikke følge centrale planer, for den er afhængig af hver enkeltes bestræbelser på at danne og skabe.

Når vi alligevel oplever så mange centrale planer for undervisningen, skyldes det en statslig strategi, der har skabt en administrationskultur, som styrer og gør tanken om skolen snæver. Dette indebærer, at det administrative lag udformer en række foranstaltninger, der bygger på fejlslutninger, fordi de ønsker at skabe institutioner, der er lette at overskue. Dette indebærer blandt andet, at man skaber større enheder, hvor de i toppen ikke kan overskue det, der sker, mens de, der arbejder i de mindre enheder, har føling med behovene og mulighederne.

Derfor fremmer administratorer de teoretiske uddannelser, som er rumløse. Det er nemlig vanskeligt såvel at forstå som at skabe rum. Men det er for eksempel interessant, at mange af dem, der går på filmskolen, er ordblinde, akkurat som mange andre, der arbejder med billeddannelse. De har vanskeligt ved bogstaver, men er rumligt begavede.

Så i pædagogikken er det afgørende, at man afsøger hvilken bane, der passer til den enkelte. Sygeplejerskernes indsigter, som kommer til udtryk på afdelingerne, bliver ikke tilgodeset ved etableringen af supersygehuse, hvor man overvåger dem. Sammentænkningen af kunstskolerne, som har hver deres unikke sprog, behov og udtryk, resulterer ikke i en styrkelse, men snarere i en homogenisering af kunstarternes særpræg.

Nu er administratorer ikke mennesker med onde hensigter, og derfor må det være muligt med en åben dialog at få gjort det klart, at uddannelserne ikke har behov for den disciplinering, som dybest set udspringer af mistillid.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Arne Bro
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen