Episode 07: Julespecial
Descarga y escucha en cualquier lugar
Descarga tus episodios favoritos y disfrútalos, ¡dondequiera que estés! Regístrate o inicia sesión ahora para acceder a la escucha sin conexión.
Descripción
Julen er en travl tid, og der er så meget man skal nå: Har du malet tjærekors i panden eller over ladedøren? Har du slået søm i dørkarmen? Har du...
mostra másHar du malet tjærekors i panden eller over ladedøren? Har du slået søm i dørkarmen? Har du fundet strå til gravsoen? Er du sikker på at du har kors nok? Har du sikret dig at dine børn har fået nyt tøj? Husk at have mad på bordet! Og lidt ekstra kors! Og hvad med godt med lys? Har du fået ploven ind, så Jerusalems skomager ikke kommer og sætter sig på den? Har du sat nok kors op derhjemme? Og hvad med grød til nissen?
Sikke en voldsom trængsel og alarm! Og oveni det, er julemanden blot er én af mange skabninger, der huserer i julen – og de har desværre ikke alle sammen gaver med!
I denne julespecial af podcasten Trolddom har museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen igen besøg af historikerne Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby. Louise har bagt brunkager og Maria har spændt nissehuen, så alle er klar til en snak om julens magi.
Men hvornår er det nu lige at det egentlig er jul? Og hvorfor er der så mange børn, der bliver spist i juletiden? Det og meget mere får vi svar på i selskab med bl.a. en sød italiensk juleheks, nisser fra ind- og udland, Sankt Nikolaus og hans grumme hjælpere, Krampus, en islandsk heks og hendes tretten drilagtige julesvende, Fader Frost, den evige jøde og mange, mange flere.
Episodens mytedrab:
I episodens mytedrab erkender historikerne at julen måske ikke er den helt igennem hyggelige tid. Der skete faktisk også mange skumle og uhyggelige ting. Og husk at julemanden blot er én af mange væsner derude i julenatten.
Anbefalinger:
Maria anbefaler bogen ”Julebestiariet” skrevet af Benni Bødker og John Kenn Mortensen på forlaget Cobolt og udgivet i 2017. Bogen gennemgår 24 julemonstre og -væsner, og kan dermed benyttes som julekalender.
Louise anbefaler folkemindeforskeren H. F. Feilbergs to-bindsværk ”Jul” fra 1904, udgivet på Schubotheske Forlag, som kan købes enten antikvarisk eller findes digitaliseret online: http://runeberg.org/fhfjul/
Og hvis du har mod på at dykke ned i folkloren, anbefaler Louse som en bonus også databasen Isebel om folkemindeforskning: https://search.isebel.eu/
Información
Autor | Sydvestjyske Museer |
Organización | Sydvestjyske Museer |
Página web | - |
Etiquetas |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comentarios