Det kræver massive ændringer i vores samfund, hvis vi skal nå at reducere drivhusgasserne med 70 procent i år 2030.

Vaner skal ændres, og borgere skal i højere grad til at tage andre valg end dem, de plejer. Det kræver noget af os alle. Men hvor havner regningen?

Den grønne omstilling vil helt afgjort føre til nye muligheder og grønne arbejdspladser. Men kritikere vil rejse usikkerhed om den grønne omstilling og dens effekt på ligheden.

Vi er nødt til at tage sociale og økonomiske hensyn i den grønne omstilling, så arbejdsløsheden ikke stiger og den sociale ubalance stikker af.

Hvor rammer uligheden, når det kommer til den grønne omstilling og hvordan gør vi den grønne omstilling tilgængelig og overskuelig for alle?

Med den grønne omstilling kommer en række jobs til at forsvinde - dem der er allermest klimabelastende erstattes til grønne jobs.

Hvis ikke politikere sørger for at hjælpe de borgere videre, som mister deres jobs, kommer den grønne omstilling til at dele landet i et A- og et B-hold. Grøfterne bliver større, uligheden vil vokse. Heldigvis følger udviklingen en masse nye, grønne jobs med sig. Men hvordan sikre vi, at oliefyrsmontøren kan varetage sit nye og mere klimavenlige arbejde?

I denne omgang af Grøn Klynge stiller vi spørgsmålene; Er den grønne omstilling kun for de rige, og hvordan man kan undgå at uligheden bliver for stor?

Klyngen består af Marcus Vesterager (S), Louise Theilade Thomsen (V), Emil Moselund Østergaard (B) og Mathilde Kastbjerg (K).