Denne uges gæst i ’Rockhistorier’ blev engang spurgt om, hvad der inspirerede hende. ’Transportsystemer’ lød det klare svar. Samme originale og overrumplende tilgang til musikken præger hendes valg og motivationer i denne udgave af ’Rockhistorier’. Det var en udsøgt fornøjelse.

Henriette Sennevaldt (f. 1977) dannede i midten af 1990’erne bandet Under Byen sammen med veninden Katrine Stochholm. De skabte hurtigt deres helt eget musikalske univers og pladedebuterede med ep’en ’Puma’ i 1997. I 1999 landede debutalbummet ’Kyst’, der fik en nærmest ekstatisk modtagelse i den danske presse og nogen mente ligefrem, at man ville tale om ”dansk musik før og efter Under Byen”.

I Politikens Dansk Rock Leksikon blev albummet optaget på en liste over de 50 vigtigste danske plader nogensinde. Gruppen udsendte yderligere tre studiealbum, hvoraf det sidste, ”Alt Er Tabt”, så dagens lys i 2010. Skiftende konstellationer satte deres markante aftryk på lyden i Under Byen, som dog altid var nemt genkendelig på grund af Henriette Sennenvaldts unikke vokal og karakteristiske fraseringer og hendes teksters blanding af uudgrundelig poesi, slående drømmesyn og foruroligende mentale snapshots.

Sennenvaldt har netop udsendt sit første soloalbum med den passende titel ’Something Wonderful”. Sproget er nu engelsk. Et forsøg på at indtage et nyt musikalsk territorium – man synger simpelthen på en helt anden måde, når man synger på engelsk i stedet for på dansk – to sprog, der klangmæssigt ligger meget langt fra hinanden.

Sennenvaldt nævner selv bluessangeren Robert Johnson og jazzsaxofonisten Ornette Coleman som to vigtige pejlemærker under skabelsen af sangene på ”Something Wonderful”. Mere som en tilgang til materialet end som egentlig musikalsk inspiration. For Henriette – der også har gået på forfatterskolen og læst filosofi på universitetet – lyder stadig ikke som nogen eller noget andet.

Trackliste:
Henriette Sennevaldt: “New Skill´’ ( 2020)
This Heat: “Not Waving” (1979)
Yoko Ono: ”She Gets Down On Her Knees” (1981)
White Magic:”The Gypsies Came Marching After” (2004)
Lisa Germano: “… A Psycopath” (1994)
Joni Mitchell: “Hejira” (1976)
Laurie Anderson “Speak My Language” (1994)
Linton Kwesi Johnson: “Street 66” (1980)
Antipop Consortium: “Human Shield” (2002)
Lou Reed: “A Gift” (1975)
Robert Wyatt:”N.I.O. (New Information Order)” (1991)
Cate le Bon: “Wild” (2013)
Grace Jones: “Nightclubbing” (1981)
Ornette Coleman: “Lonely Woman” (1959)