Som barn følte jeg mig for underligt og forkert. Jeg var jeg hende, der gemte sig på værelset. Jeg var ikke særlig vild med mennesker – men elskede alle dyrene .. sådan fortæller Benedikte.

Indeni var jeg ked af det. Jeg voksede op i et kristent miljø og havde ikke samme frihed som andre. Jeg måtte ikke vise svaghed – følelser som sorg. Dyrene sladrede ikke, når jeg græd. De var der ”bare”.

Undervejs lukkede jeg af for følelser - ingen skulle elske mig, fordi jeg var bange for at miste.

Jeg har først lært som voksen at græde uden at føle mig forkert.

Benedickte fortsætter...
Jeg havde en følelse af at være forkert ved at tro på gud, forkert ved at forlade min familie.. følte jeg var forkert og ikke værd at blive elsket.

Benedicktes råd lyder ...
Det er helt ok, at være i alle følelser.
Det er ok, at du græder i det skjulte med dyr eller i naturen.
Du skal vide, at der er nogle som ligner dig og føler sig forkert med samme følelser…
Du er IKKE alene.

Stå frem i dig selv. ”Fedt jeg er anderledes”

Det er vigtigt at ikke gør andre forkerte i deres følelse af at føle sig forkert.
Vi skal lære af hinanden – i stedet for at fordømme.

God lyttelyst!