Jeg er et følemenneske, der ikke blev mødt i den jeg var. Det resulterede i angst og depression ... sådan fortæller Sidsel.

Jeg har aldrig rigtig lyttet efter min sensitivitet, fordi den blev gjort forkert. Selv på min arbejdsplads. Jeg blev mobbet, fordi jeg er sensitiv og havde let til tårer. Det eneste sted jeg kunne være mig, var sammen med mine heste og når jeg var alene.

Jeg lærte at man skulle knokle - ikke føle så meget. ”Tag en bestemt hat på og kom så ind i kampen!”
Det gjorde mig syg, rigtig syg!

Sidsel fortsætter...
Jeg følte alle ville have mig presset ned i en kasse jeg ikke passede ind i.
Jeg følte mig for underlig.

Sådan er det heldigvis ikke for mig mere. Jeg har lært at der er ikke noget bedre i hele verden end at blive set for den man er …. Og jeg ved i dag, at jeg er forunderlig og præcis som jeg skal være.

Sidsel fortsætter...
Det smukkeste du kan gøre ved et andet mennesker. Det er at møde dem for det de er. At turde møde dem i deres sårbarhed og tale ind i de svære ting også.

Sidsel‘s råd lyder ...
Gem på de gode følelser og hiv dem frem i kroppen når du er ”low”.
Hiv alle de gode minder frem fra din krop, når du bliver ”trigget” af din gamle historie.
Vær nysgerrig og nærværende i mødet med andre mennesker.


God lyttelyst!