Når nogen er myrdet, så kan gerningsmanden gemme liget, der senere kan dukke op som skelet. Så kan retsantropologen træde ind med sin viden. Man skal finde ud af, hvem der er død, og skelettet kan fortælle om køn, alder og de fysiske skavanker, der har sat sit præg på skelettet. Men før man kommer så langt, vil man have undersøgt, om det i det hele taget er et menneske eller et dyr, som man står med. Og hvis det er et menneske, der måske godt nok er blevet myrdet, så er det relevant at vide, om forbrydelsen er sket for nyligt eller måske for flere tusinde år siden.

Hvad det er man skal undersøge som retsantropolog, og hvordan man gør det, fortæller Marie Louise Jørkov fra Retsmedicinsk Institut i København. Man kan også høre om, hvordan erfaringen med det arkæologiske materiale kan hjælpe, når man skal hjælpe med i opklaringen i forbrydelser, og hvordan man modsat med nutidens skeletter, kan blive klogere på de arkæologiske fund. Og der er mange, for på Retsmedicinsk Institut ligger der 30.000 skeletter.

Opgaven for retsantropologerne kan være et enkelt skelet, men det er også en faggruppe, der træder til, når der er sket en katastrofe med rester fra mange ofre, der skal identificeres eller når en massegrav skal undersøges. Det har Marie Louise Jørkov erfaring med fra de irakiske massegrave, hvor ofrene for Sadam Husseins regime blev begravet.

Marie Louise Jørkov er lektor ved Afdelingen for Retspatologi, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Hun er BA i klassisk arkæologi, M.Sc. i Human Osteology and Palaeopathology fra Bradford University, England, og har en ph.d.-grad fra Antropologisk Laboratorium, Retsmedicisnk Institut, Københavns Universitet. Hun arbejder med fysisk antropologi, og har retsantropologiske opgaver, som man kan høre om i podcasten.