Episode nummer 24

Titel: SLUT

Hvor du blandt andet kan høre:

- om alt for stærk orangeade, der sved i maven og var tyk som grødis
- om græsset på græsplænen, der stod som knappenåle med glasklare hoveder af dug
- om astronauterne, der dansede i månestøvet

Moren havde krydset de universelle koordinater og på den måde ubevidst udfordret – ja - var det tilfældet, var det skæbnen, jeg ved det ikke.

Lars havde fået en viden, men kunne ikke bruge den til noget, tværtimod, forvirrede den ham bare, så han var nærmest forvirrende vidende.
Faren vidste ikke noget eller gjorde han, jeg ved det ikke.
Marken var forsvundet.
Men den kunne vækkes til live.
Duften af en nulret vild plante, lyden af frihed på en sommerblå himmel og smagen af små, vilde jordbær fra hemmelige steder.

Intet var som før, det gamle forsvandt, og det var der ikke noget nyt i.

Moren og faren var igen begyndt at gå ture på Fælleden.
Næsten som i deres unge dage, i hånd, mest i tavshed.
Hvis der lå lige så meget forude som altid, så gik de det måske i møde.

Moren var forvirret og usikker på sine følelser, men var alligevel glad, når hun mærkede mandens arm om sine hofter. Først, da kærligheden var forsvundet, gav det mening at lede efter den igen, men hun havde jo også fundet noget, hvor hun ikke havde ledt. Kunne én som Smilet igen dukke op?
Hun vidste det ikke – måske.

Kunne kærligheden rumme alt?
De gik tæt sammen. Den smalle sti krævede det, men de havde nok gjort det alligevel. Græsset var så højt på begge sider, at de kunne trække håndfulde af frø af, mens de gik, mærke dem i hånden og sprede dem.
Tilsyneladende på må og få flakkede sommerfugle gennem luften, mens alle vækster omkring dem præcis afgav den duft, som var deres bidrag.