StopHateNu ExNaziThomas K.O.S.A Nation
Descarga y escucha en cualquier lugar
Descarga tus episodios favoritos y disfrútalos, ¡dondequiera que estés! Regístrate o inicia sesión ahora para acceder a la escucha sin conexión.
Descripción
Thomas Guffi Vestergaard er præsident i motorcykelklubben KOSA MF. På fredag inviterer motorcykelfællesskabet til åbent hus, hvor man både kan se det nye klubhus og få stillet sin nysgerrighed omkring...
mostra másKOSA MF har afdelinger i både Danmark, Norge, Sverige og Polen. Her er det motorcyklister fra en KOSA-weekend i Danmark.
Gamle stole fra Borup Kino er en del af interiøret i KOSA MF?s nye klubhus.
"Vi er ikke så farlige som vi ser ud".
Sådan lyder det indledningsvist i invitationen til åbent hus i motorcykelklubben KOSA MF, der bl.a. holder til i Borup.
Motorcykelklubben vil nemlig gerne vise, at folk med rygmærker og store motorcykler ikke behøver at være farlige. Derfor inviterer de fredag den 9. oktober kl. 16 til åbent hus, hvor man kan møde motorcykelentusiasterne og få svar på sine spørgsmål.
"Mange tænker, at det er farligt, når det er noget med rygmærker. Det vil vi gerne gøre noget ved, og derfor vil vi gøre opmærksom på, hvem vi er, og afmystificere alt det med motorcykler og rygmærker. Ud af mere end 500 motorcykelklubber i hele Danmark, er det kun 10-15, der er kriminelle. Så langt de fleste medlemmer i klubberne er bare ganske almindelige mennesker, der godt kan lide at køre på motorcykel," fortæller Thomas Guffi Vestergaard, der er præsident i KOSA MF.
KOSA står for Knights of Saint Anthony, og MF står for motorcykelfællesskab. Klubben opfatter sig som en spirituel klub baseret på kærlighed, som også kan rumme dem, der har det svært.
90 procent af medlemmerne er tidligere misbrugere eller bandemedlemmer, og en stor del af formålet med fællesskabet er at passe på hinanden og hjælpe hinanden, når livet til tider kan være for svært at klare alene.
"Vi har alle brug for nogen, som er som os selv, og som vi kan spejle os i. Det kan være svært, hvis man har en fortid som misbruger eller bandemedlem. Jeg kan godt fortælle dig om min fortid, og du kan måske være medfølende og forstå nogle af tingene, men du kan ikke helt sætte dig ind i, hvorfor jeg har taget de valg, jeg har gjort, og hvordan det har været følelsesmæssigt. Det kan mine brødre og søstre i klubben, for de har selv været der. Så KOSA er den familie, vi alle sammen gerne vil have," siger Thomas Guffi Vestergaard.
For at være fuldgyldigt medlem af klubben skal man have motorcykelkørekort og køre motorcykel, men mange kommer også bare og hænger ud, fordi de godt kan lide konceptet eller har brug for hjælp fra nogen, som har været i samme situation.
Thomas Guffi Vestergaard lægger dog meget vægt på, at klubben ikke er en afrusningsklub, og at man kun kan være med, hvis man har fået sit misbrug på afstand.
"Vi kan ikke redde nogen mennesker. Folk skal selv gøre arbejdet. Vi kan hjælpe dem med, hvilken vej de skal gå, men de skal selv gå den. Og så kan vi være der og hjælpe dem, når de savner deres gamle miljø og folk, der forstår dem."
Thomas Guffi Vestergaard har selv en fortid som misbruger og nynazist og har bl.a. skrevet bogen "Mit liv til skræk og advarsel" i 2017. KOSA grundlagde han for syv år siden.
"Jeg havde kørt i andre klubber som ung, og jeg savnede et fællesskab. Det var ikke nok at gå til AA-møder. Jeg manglede noget fællesskab, når møderne var slut. Jeg savnede også det omkring motorcykler. Jeg har kørt motorcykel, siden jeg var 14. Jeg meldte mig ind i en klub for tidligere misbrugere, men brød mig ikke om at være der. Jeg syntes, der var for meget ego og for meget af den holdning med, at de stærke hakker på de svage. Det mindede for meget om det, jeg kom fra. Så jeg valgte at lave noget andet."
Til at begynde med var klubben baseret på kristne værdier, men de andre kristne klubber så ned på dem, der ikke var som dem selv, fortæller Thomas Guffi Vestergaard. Derfor er konceptet med tiden blevet ændret til en spirituel klub, som bygger på kærlighed, og med et fundament, der minder meget om principperne i 12-trinsfællesskabet, som bl.a. AA er et eksempel på.
KOSA MF har udover afdelingen i Borup også medlemmer i Jylland, og derudover afdelinger i Norge, Sverige og Polen.
Thomas Guffi Vestergaard bor selv i Borup, og det nye klubhus, som også bliver indviet på åbent hus-dagen, er bygget på hans grund.
"Det har vi valgt, fordi jeg har pladsen til det, og fordi vi ikke skal bruge en masse penge på et dyrt klubhus. Nogle af vores medlemmer har det svært med gæld fra deres tidligere liv, så vi vil ikke have, at det skal være penge, der afholder folk fra at komme i fællesskabet."
Kilde: SN.dk Af | Marie Louise Rasmussen 7. oktober 2020, 08:30
Información
Autor | Marlenes Liv Simoni |
Organización | Marlenes Liv Simoni |
Página web | - |
Etiquetas |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comentarios