Contactos
Información
Radio Glads kolbe er fyldt med eksperimenter fra Glads upcoming podcastværter landet over.
Episodios & Posts
Episodios
Posts
11 FEB. 2026 · Louise Larsen elsker bøger - både på skrift og lyd - og er taget til årets Bogforum for at se, hvad der rør sig.
Mød blandt andre festivalleder Andreas Nordkild Poulsen og forfatter Gunnar Wille, der trods sin ordblindhed har skrevet over 50 bøger.
9 FEB. 2026 · Uforklarlige kradselyde på døre og vægge. Et badekar, der tilsyneladende løftede sig fra gulvet. En mand, der blev forfulgt af en flyvende kniv. I slutningen af 1800-tallet blev Toldbodgade rammen om en af Danmarks mest opsigtsvækkende poltergejstsager – og rygtet om spøgeriet bredte sig som en steppebrand gennem hele landet.
Frederik Schmidt Johansen og Thomas Brisson dykker ned i historien om det mystiske spøgeri – og deler også et par af deres egne oplevelser med fænomener, der trodser enhver forklaring…
Hvis du vil vide mere om historien, kan du besøge Hiddenmarks hjemmeside: https://hiddenmark.dk/dansk/poltergeist/hekseriet-i-ny-toldbodgade/
2 FEB. 2026 · For Diana Magling er det ikke helt ligetil at sætte sig ind i et tog. Når hun skal besøge sin kæreste i Ringsted, plejer hendes forældre at køre hende. Men denne gang vil Diana prøve noget nyt. Hun vil tage toget selv.
Inden turen taler Diana med psykoterapeut Anja Ladefoged, som giver hende nogle enkle redskaber til at håndtere angsten: vejrtrækning, grounding og måder at holde fokus, når uroen melder sig. Med de gode råd i baghovedet og en tro på, at det nok skal gå, gør Diana sig klar til rejsen fra Korsør til Ringsted. Det er ikke en lang tur, men for Diana er det et vigtigt skridt mod mere frihed i hverdagen.
19 DIC. 2025 · Christian Eckholdt står normalt ikke bag mikrofonen, for han synes, det er svært at snakke uden at stamme og gå i stå. Til gengæld elsker Christian at synge, og når han synger, kommer ordene og tonerne helt af sig selv.
Christian har inviteret Lasse Skovgaard, PHD i sundhedsvidenskab, i studiet - for at blive klogere på, hvad det gør ved os at synge - og hvorfor det, for nogen, er meget federe end at tale.
8 DIC. 2025 · Julestemningen har indtaget studiet, og denne gang får Dennis Madsere besøg af sin kollega Diana Magling. Diana er kendt som én af de største juleentusiaster på TV-Glad – men hvordan oplever hun egentlig højtiden, når hun hverken kan se juletræet, gaverne eller det juleknas, hun sætter tænderne i?
Og kan Diana og Dennis mon skelne mellem julens ikoniske smage og dufte, når sanserne bliver sat på prøve?
Rigtig glædelig jul til jer alle derude!
Om serien:
I podcasten "Blindsmagning" inviterer din vært, Dennis Madsere, en række gæster ind i en verden, som er blottet for synsindtryk men fyldt af smagsoplevelser.
27 OCT. 2025 · Villa Vendetta er Tivolis spøgelseshus, hvor levende performere skræmmer livet af husets gæster - og det er ikke for sarte sjæle. Diana Kaia Magling har mange gange stået ude foran Villa Vendetta, uden at turde gå derind. Men i dag skal det være!! Sammen med sin kæreste, Tobias Qwist, vil Diana konfrontere sin frygt - en frygt, der kun bliver større, efter Diana taler med én af villaens performere, der kan fortælle ÆGTE spøgelseshistorier fra Tivolis spøgelseshus…det bliver mere og mere creepy!!
Medvirkende: Diana Kaia Magling, Tobias Qwist, Cleo Pernille-Louise Rosendal
10 OCT. 2025 · True Crime har for længst erobret danskernes hjerter – og Matias Olsen fra Radio Glad er ingen undtagelse. Han er dybt draget af mysterier, mordgåder og menneskelige motiver. I podcastserien “Fascineret af forbrydelse” går han tæt på nogle af landets mest markante stemmer inden for kriminaljournalistik. Hvad driver dem? Hvor kommer fascinationen fra? Og hvilke sager har sat sig dybest?
I første episode får Matias besøg af Jesper Vestergaard Larsen – en veteran i dansk kriminaljournalistik og vært på den populære podcast “Sagen Genåbnet”, som Matias er kæmpe fan af. Jesper fortæller om sin egen rejse: fra en opvækst i et socialt belastet boligområde, hvor kriminalitet var en del af hverdagen, til et liv som undersøgende journalist med en særlig næse for kriminalstoffet. Særligt én sag har præget Jespers arbejde: sagen om Emilie Meng.
15 AGO. 2025 · Velkommen til Blindsmagning - en podcast hvor din vært, Dennis Madsere, inviterer en række gæster ind i en verden, som er blottet for synsindtryk men fyldt af smagsoplevelser.
I første episode skal der smages på øl, og Dennis får besøg af sin kollega Matias Olsen. Matias er typen, der altid går efter de billige supermarkedsøl, mens Dennis sætter ære i at finde de fineste specialbryg. Men kan de to gætte, hvad de smager på, uden at se flaskens mærkat, farve eller design?
26 JUN. 2025 · Hvordan tryller man en magisk bog om til levende billeder? Det undersøger de tre dedikerede Harry Potter-entusiaster Casper Frisk, Dennis Madsere og Tobias Qwist i tredje episode af deres nørdede og nostalgiske podcastserie.
Denne gang dykker de ned i Harry Potter og Fangen fra Azkaban – en af seriens mørkeste og mest komplekse bøger. Er dementorerne lige så skræmmende på film som i bogen? Kan Michael Gambon løfte arven efter Richard Harris som Dumbledore? Og hvordan håndterer filmen de mange tråde, der snor sig gennem bogens plot?
Hop på kosten og følg med, når trioen kaster lumos over både bogens og filmens magi!
14 MAY. 2025 · Velkommen til The Anime Club, din nye yndlingspodcast om alt, der har med anime at gøre! De to passionerede anime-nørder, Tobias Qwist og Frederik Schmidt, mødes bag mikrofonen for at dele deres kærlighed til japansk animation. I denne episode har de givet sig selv den ultimative udfordring: at vælge deres absolutte favorit-anime! Et nærmest umuligt valg for en ægte nørd… men nogen skal jo gøre det.
Kom med i klubben – vi lover no filler episodes! 🌸🔥
Radio Glads kolbe er fyldt med eksperimenter fra Glads upcoming podcastværter landet over.
Información
| Autor | Radio Glad |
| Organización | Radio Glad |
| Categorías | Cultura y sociedad |
| Página web | - |
| trine.bl@tv-glad.dk |
Copyright 2026 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company