Contactos
Información
Fokus er TV2 Nords ugentlige program, der tager aktuelle emner op til debat med gæster i studiet. Programmet laves som en TV-udsendelse.
18 OCT. 2021 · Aalborg Kommune har meldt Gravenshoved Kostskole til politiet. Det sker, efter tidligere elever har beskrevet en hverdag på skolen, der var præget af magtmisbrug, fysisk og psykisk vold - og i værste tilfælde seksuelle overgreb. Skolen, der var ejet og drevet af Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt, lukkede for næsten 30 år siden, men det er først nu, at sagen kommer frem. Ifølge de tidligere elever, fordi det først er nu, der bliver lyttet til dem.
Gæster:
René Vinding Christensen, Tidligere elev, Gravenshoved Kostskole
Peter H. S. Kristensen, Formand, SL Nordjylland
Jan Nymark Thaysen, Rådmand, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune, Venstre
11 OCT. 2021 · Minkbranchen har haft en særdeles omtumlet tilværelse med først virusmutationer, derefter aflivning af alle mink, og så en kompensation til en værdi af 19 milliarder.
Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er en fremtid, for det tidligere hæderkronede erhverv?
Gæster:
Per Larsen, Sundhedsordfører, Konservative
Louise Simonsen, Formand, Danske Mink
Niels Høiby, Professor, Klinisk mikrobiologi, Københavns Universitet
4 OCT. 2021 · 56 procent af de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, gennemfører ikke folkeskolens afgangsprøver, og 37 procent af dem er hverken i gang med en uddannelse eller i job, når de fylder 18.
Men i et nyt projekt har Jammerbugt Kommune stor succes med en anderledes tankegang – hvor det er slut med at have ondt af anbragte børn og unge, og hvor der i stedet stilles store krav til dem.
Ulla Flintholm, Fmd., Børne- og Familieudvalget, Jammerbugt Kommune, Venstre
Jasmin Heilmann, VUC-elev, Thisted
Orla Hav, Medl. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, Socialdemokratiet
Inge Marie Bryderup, Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
27 SEP. 2021 · I denne uge handler Fokus om udfordringen med at få medlemmerne tilbage til foreningerne. Coronanedlukningerne har været hårde for de nordjyske idrætsforeninger. I 2020 mistede DGI Nordjylland omkring 11.000 medlemmer – svarende til cirka seks procent. Nu er restriktionerne ophævet, samfundet genåbnet, men flere steder kniber det alligevel med at få medlemmerne tilbage i foreningerne. Især frivillige er en mangelvare, der i værste fald kan føre til lukninger af bestemte foreningstilbud. Andre steder er situationen paradoksalt nok helt anderledes – her har de ventelister, fordi foreningsinteressen er så stor.
Amalie Alexandra Sommer Larsen, Formand, Lindholm Gymnastikforening
Suzanne Pedersen, Formand, Vejgaard Gymnastikforening
Rune Andersen, Kommunikationskonsulent, DGI Nordjylland
Mette Hardam, Fmd., Kultur- og Fritidsudvalget, Frederikshavn Kommune, Venstre
20 SEP. 2021 · Vindmølledebatten fortsætter. Planerne om otte vindmøller i Hjørring Kommune vækker lokal modstand, og det er bare det seneste eksempel på nordjyske kommuner, der løber panden mod en borgermur, når det kommer til opførelsen af vindmøller. For mens den landspolitiske dagsorden hylder den grønne omstilling og bæredygtig energi, er det svært for kommunerne at få gennemført vindmølleprojekterne, der møder modstand hos både borgere, og natur- og dyreliv.
Orla Hav: Medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, Socialdemokratiet
Mogens Christen Gade: Borgmester, Jammerbugt Kommune, Venstre
Joachim Steenstrup: Head of Public Relations, Eurowind Energy
13 SEP. 2021 · Regeringen har netop præsenteret sit udspil til en række initiativer, der skal få over 10.000 flere danskere i arbejde. Skruetvingerne er fundet frem. Dagpengesatsen til nyuddannede ledige skal skæres, og bestemte borgere skal tvinges i aktivering, hvis det står til regeringen.
Erhvervslivet ar akut brug for arbejdskraft, men spørgsmålet er om tiltagene rækker.
BJARNE LAUSTSEN: Formand, Folketingets beskæftigelsesudvalg, Socialdemokratiet
PETER RINDEBÆK: Formand, Dansk Industri Aalborg
THOMAS KASTRUP-LARSEN: Borgmester, Aalborg Kommune, Socialdemokratiet
CHRISTIAN JUEL NICOLAJSEN: Bestyrelsesmedlem, Danske Studerendes Fællesråd, Aalborg Universitet
1 SEP. 2021 · Et flertal i folketinget har grebet ind og afsluttet den 10 uger lange strejke, som flere tusind danske sygeplejersker var en del af.
Sygeplejerskerne har kæmpet for højere løn og bedre arbejdsvilkår. Men med det politiske indgreb er det overenskomstudkast, sygeplejerskerne tidligere har stemt ned, nu vedtaget ved lov.
Hvor efterlader det sygeplejerskerne, og hvad betyder det fremadrettet for sundhedsvæsnet?
Gæster:
JYTTE WESTER, Kredsformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland
ULLA ASTMAN, Regionsrådsformand, Region Nordjylland, Socialdemokratiet
LAUST HØGEDAHL, Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet
21 JUN. 2021 · Sygeplejerskerne har igen stemt 'nej' til deres nye overenskomst og dermed er en strejke og arbejdskonflikt på et af de store offentlige områder en realitet.
Men hvad skal der til for at lønningerne på områder som sygeplejen, børnepasning og lignende kommer på et niveau, hvor de ansatte er tilfredse?
Fungerer den danske aftalemodel overhovedet på de områder?
Og hvilke løsninger ser politikerne?
MARIE BJERRE, Folketingsmedlem, Venstre
BJARNE LAUSTSEN, Folketingsmedlem, Socialdemokratiet
14 JUN. 2021 · Der er nu for alvor lys for enden af corona-tunnelen. Tusinder vaccineres hver dag, og smittetal og indlæggelsestal rasler ned.
Samtidigt fjernes de flest restriktioner. Som blandt andet brugen af mundbind. Vi står foran, hvad der næsten minder om en normal sommer.
Men der er fortsat bekymringer hos eksperter.
Gæster:
PER LARSEN, Sundhedsordfører, Konservative
PEDER HVELPLUND, Corona-ordfører, Enhedslisten
31 MAY. 2021 · Fem uddannelser er på vej til flere nordjyske byer uden for Aalborg. Fremover kan man eksempelvis læse til bioanalytiker i Hjørring eller maskinmester i Thisted. Regeringen vil placere 7500 uddannelsespladser uden for de fire store uddannelsesbyer for at give flere bedre muligheder for at få en uddannelse. Men hvad betyder det for undervisnings- og forskningsmiljøerne i de store byer? Og hvad siger de studerende til, at uddannelserne bliver geografisk spredt?
Gæster
Orla Hav, Erhvervsordfører, Socialdemokratiet
Emilie Almstrup, Studentersamfundet i Aalborg
Søren Wormslev, Politisk analytiker, TV2 Nord
Fokus er TV2 Nords ugentlige program, der tager aktuelle emner op til debat med gæster i studiet. Programmet laves som en TV-udsendelse.
Información
Autor | TV2 Nord |
Organización | TV2 Nord |
Categorías | Noticias |
Página web | - |
migu@tv2nord.dk |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company