Contactos
Información
POVtalks er samtaler med aktuelle gæster om aktuelle emner. Værter er medlemmer af POV.Internationals skribentgruppe - Bjarke Larsen, Jesper Grunwald, Monica Krog-Meyer, Mette Holm, Christine Ditlevsen, Claus Ankersen og Jan...
mostra más
POVtalks er samtaler med aktuelle gæster om aktuelle emner. Værter er medlemmer af POV.Internationals skribentgruppe - Bjarke Larsen, Jesper Grunwald, Monica Krog-Meyer, Mette Holm, Christine Ditlevsen, Claus Ankersen og Jan Eriksen.
mostra menos
13 AGO. 2023 · MURAKAMI & MO YAN // POVTALK - I denne POVtalk har Mette Holm besøg i studiet af sin navnesøster Mette Holm, de to har parallelle forløb, læste antropologi samtidig og specialiserede sig i hhv. Japan og Kina, og siden blev de også venner.
POVtalken handler især om Holm og Holms arbejde med hhv. den kinesiske forfatter, nobelprisvinderen Mo Yan og japanske Haruki Murakami. Sidstnævnte medvirker i Louisiana Litteraturfestival i denne uge.
Produktion: Jan Eriksen
Navnefællesskabet har ført til forviklinger og forvekslinger med forkerte navne på plakater og mere af samme skuffe for de to Mette Holm.
Det har også ført til samarbejde om to af vor tids største forfattere, japanske Haruki Murakami og Mo Yan, der som eneste kineser, der lever i Kina har fået Nobels Litteraturpris. Den har Murakami endnu til gode. Mette Holm og Mette Holm kommer ind på fællestræk hos de to forfattere og deres forskelligheder og også på forfatternes fokus på det komplicerede forhold mellem Kina og Japan.
Den ene Mette Holm er kendt og respekteret for at oversætte Murakami og andre japanske forfattere til dansk, fermt og med stor litterær nerve. POV’s Mette Holm kendes først og fremmest for sin viden om Kina og de omkringliggende lande, som hun har rejst og arbejdet i samt berettet om i radio, TV, aviser, bøger, foredrag og på nettet i over 40 år.
Her kan du downloade programmet for https://louisiana.dk/det-sker/louisiana-literature/l.
Lyt til POVcasten her: Der bliver ofte refereret til den 2. store kinesisk - japanske krig. Her kan du evt. læse mere om https://da.wikipedia.org/wiki/2._kinesisk-japanske_krig
22 JUN. 2023 · I slutningen af maj vedtog et kulturpolitisk flertal på Christiansborg et forlig, der blandt andet betyder en styrkelse af diverse projekter, kulturinstitutioner og grupper i provinsen.
En markant styrkelse af kulturen i provinsen, er politikerne enige om. I denne POVtalk taler Jan Eriksen med musiker og kulturiværksætter, den 50 årsjubilerende Helge Engelbrecht, der har bragt sydvestjyske Ansager på danmarkskortet – et godt stykke vej fra de københavnske saloner.
Siden åbningen af https://mariehaven.dk/ har en lang række danske musikere optrådt på scenen i den bette by – og på den mindre indendørsscene ved siden af udendørsscenen, hvor der også er foredrag. For ikke at tale om de to årlige festivaler.
Ansagers 1.305 indbyggere takkede for Engelbrechts arbejde, da han efter Corona-krisen satte Mariehaven på folkeaktier. I dag er byen og oplandet økonomisk støttegivere for scenen, der er kendt fra DR, TV 2 og DK4.
Sågar kommunen er indgået i et samarbejde Symbolsk – men utilsigtet – kan man sige, at Engelbrecht indtager Kultur-København senere i år, d. 18. dcember, når han og orkestret Neighbours optræder på Det Kongelige Teaters gamle scene.
Helge Engelbrecht har 50 års jubilæum i år, og i denne POVtalk taler han om sin baggrund, karrieren, kærligheden til musikken og Ansager - og om Melodi Grand Prix, som han har bidraget til 10 gange og bl.a. skejet rytmisk ud med Stig Rossens "Vi danser rok – Engelbrecht har vundet et enkelt gang som sangskriveren bag Anne Herdorfs ”En lille melodi”. Og det handler selvfølgelig også om Mariehaven:
"I begyndelsen var det meget de 30-40-årige, der købte billet til Mariehaven, til de 50-60-70-årige, og de unge var meget bekymrede. De gamle har ikke godt af at være ude så længe. Nu ved alle, hvad Mariehaven er," siger Engelbrecht.
POVtalk #9 - Er kunstig intelligens en trussel mod kunst og kultur - Bjarke Larsen og Christian Have
7 JUN. 2023 · Kulturformidleren Christian Have har udgivet bogen "Kunstig intelligens: Kunstens storhed eller fald?" I denne samtale med Bjarke Larsen taler han om muligheder i og farer ved AI, som det kaldes. Hvis vi ikke indfører begrænsninger for AI - og det NU - ender det med, at den kunstige intelligens - og dens pengestærke bagmænd og -kvinder tager magten fra den menneskeskabte kunst og kultur, frygter han.
Hvordan påvirker det kunst og kultur, at kunstig intelligens som ChatGPT-4 og Midjourney nu stormer frem og har flere hundrede millioner brugere på verdensplan? Den positive side er, at de to AI’er har – sammen med mange andre, der i disse måneder kommer på markedet – givet helt nye muligheder for at arbejde kreativt og skabende.
Bagsiden af medaljen er, at den kunstige intelligens – i nogle tilfælde i strid med ophavsretten – har fået sine ”evner” ved uhæmmet at høste alverdens tekster, billeder, fotos og viden uden at betale penge for det.
Kunstig intelligens er i fuld gang med både at underminere kunsternes ophavsret og mulighed for at tjene penge på traditionel vis og at give kunstnerne helt, helt nye muligheder, som vi først er ved at se og forstå en lille flig af.
I denne POVtalk taler journalist og forlægger Bjarke Larsen med Christian Have om perspektiverne. Christian Have er indehaver af skandinaviens største PR- og konsulentfirma inden for markedsføring af kunst og kultur. Han har også en fortid som trommeslager i Mabel og var i den egenskab med til at vinde Melodi Grand Prix med slageren ”Boom Boom”.
I POVtalken argumenter Christian Have bl.a. for, at det er nødvendigt hurtigst muligt at regulere brugen af AI – samtidig med, at han kraftigt opfordrer kunstnerne til at udnytte de nye muligheder.
26 ABR. 2023 · Forlaget Escho vil udvide læsernes begreb om, hvad god litteratur er. Christine Lind Ditlevsen taler med Forlægger Anders Jørgen Mogensen, der for tiden genopdager internationale mesterværker i genrerne horror og gotik og udgiver dem på dansk under serietitlen Udenlandsk Fugl.
”Escho er her for at dokumentere øjeblikke af spontanitet, arkivere det forbigående og tilbyde
nye, usædvanlige og levende lyde fra Danmark og udenfor” (egen oversættelse). Sådan står der på Eschos hjemmeside, og det blev skrevet tilbage i 2005, da Anders Jørgen Mogensen lige var
sprunget ud som udgiver – af musik.
Sidenhen kom bøgerne til, og det, der kendetegner Eschos udgivelser er et ufravendt fokus på kvalitet, uanset om man trykker på vinyl eller papir.
Forlaget Escho har, udover dets mange andre aktiviteter, udgivet en bogserie, der hedder Udenlandsk Fugl. Serien fokuserer på oversættelser af – ofte kvindelige – forfatteres
horrorlitteratur og dens mange afarter fra perioden 1880-1940.
Christine spørger Anders, hvorfor lige det lige blev dén bogserie, han ville udgive, og hvad skal der
til, for at en bog passer ind i serien. I serien indgår bland andet romanen ”Det gule tapet” (1892),
hvor en kvinde bliver tiltagende mere vanvittig af at være lukket inde på et værelse, ”Bag en
maske” (1866) om en tilsyneladende sød og uskyldig guvernante, der ødelægger en landadelig
familie og ”Hjemsøgelser”(noveller, 1890), hvor indtil flere unge mænd betages af
spøgelseskvinder, der (for)fører dem til død og ødelæggelse.
Anders fortæller, hvorfor han synes creepy bøger fra omkring år 1900 kan tale til læseren af i dag.
I flere af seriens bøger har en kvinde temmelig mørk – rolle. Det er sigende for Anders’ smag i
romaner, men, siger han, det vigtigste er ikke nødvendigvis kvinderne eller mørket. Det er, at disse
bøger er vanvittig godt skrevet og fortjener et dansk publikum.
Vi hører til sidst lidt om de spændende titler Escho har på bedding i 2023 og -24.
19 ABR. 2023 · POVTALK // HALIME OGUZ - Tidligere folketingsmedlem for SF, Halime Oguz, er en værdikriger i ordets egentlige betydning. Den odenseanske 52-årige kvinde, mor, mormor og cand.mag. i mellemøststudier har baggrund i en tyrkisk/kurdisk familie i Vollsmose og har fra barndommen kæmpet mod social kontrol og for retten til at leve som et fri menneske og kvinde. Og det har kostet dyrt!
I en POV-talk med journalist og taxichauffør Jesper Grunwald udbygger hun fortællingen om sit livs dilemmaer mellem kulturkritik af indvandrermiljøernes sociale undertrykkelse og socialismens fokus på økonomi.
Det kan ikke være en tilfældighed, at det vragede SF-folketingsmedlem, Halime Oguz, fik den såkaldte Ebba Strange-pris på partiets nylige kongres. Der er er en lige linje mellem den oprindelige kommunist Ebba Strange, der forlod drømmen om proletariatets diktatur og var med til at starte SF i 1959 i arbejdet for demokratisk socialisme.
Om man kan lide Halime Oguz politiske linje eller ej – hun er og har været en frihedskæmper gennem hele livet. Ikke skolet ved den humanistiske middelstands hyggelige kaffeborde – men vokset om som datter af en kurdisk metalarbejder og hans kone i Odense-forstaden Vollsmose, der med årene fik den ubehagelige etikette: GHETTO (Nu mere forsigtigt, officielt kaldet "parallelsamfund").
Vollsmose er bl.a. berygtet for udpræget social kontrol og ekstreme islamistiske grupperinger. Halime Oguz blev presset ind i et arrangeret, kærlighedsløst ægteskab af ikke mindst sin mor allerede, da datteren var 18. Hun fik to børn, og mistede ved en trafikulykke, det ene, sin søn. Og herefter kunne Halime Oguz så ellers se frem til en tilværelse, hvor manden er den udadvendte kontrollant og kvinden som den tjenende og sekundære i baggrunden.
Det lå aldrig i Halimes natur at finde sig i den sociale kontrol og undertrykkelse af kvinder. Hendes frihedstrang måtte forløses og kampene tages. Hun gennemførte med solid modstand fra sin daværende mand en videre skolegang og en akademisk uddannelse som cand.mag.
Og efter sønnens død kom hun af sit undertrykkende ægteskab. Man kan læse historien i Halime Oguz bog og biografi https://www.gyldendal.dk/produkter/enepige-9788702365863, der udkom sidste år.
Og den dansk kurdiske kvindesags- og frihedskæmper gik ind i politik for Socialistisk Folkeparti i 2019. Men allerede inden var hun en kontroversiel figur i politik, da hun uden omsvøb gik i kamp mod negativ social kontrol i indvandrermiljøerne. 2013 fik hun ros af selveste Pia Kjærsgaard i https://www.bt.dk/politik/pia-k.-roser-muslimsk-sfer-endelig-en-der-toer-sige-sandheden - og det blev noteret på venstrefløjen. Også i SF’s venstrefløj, selv om Oguz altid har haft de prominente SF’eres støtte – fra folk som Villy Søvndal, hendes odenseanske byfælle Karsten Hønge – og ikke mindst den nuværende partiformand Pia Olsen Dyhr.
I januar 2022 går Halime Oguz i et indlæg i dagbladet Politiken til direkte angreb mod det, hun kalder ”venstrefløjens berøringsangst” overfor undertrykkelsen i indvandrermiljøer. Bl.a. med disse ord: ” … I min venstreorienterede optik er der ikke plads til kvindeundertrykkelse, eller til at vi lader hele samfundsgrupper leve i en parallel verden. Det står i skærende konflikt med alt det, vi kæmper for: Frihedsrettigheder, demokrati, velfærd, ligestilling og sågar lighed. Derfor er jeg stærk fortaler for et opgør med parallelsamfundene – også selv om vi skal rive boliger ned … ”
En stærk profil på partiets klassiske venstrefløj, tidligere folketingsmedlem og europaparlamentsmedlem Pernille Frahm, tog straks til orde i venstrefløjstidsskiftet https://solidaritet.dk/svar-til-halime-oguz-kriminalitet-og-kvindeundertrykkelse-er-et-spoergsmaal-om-politik-ikke-kultur/ med kritikken og overskriften: ”…Kriminalitet og kvindeundertrykkelse er et spørgsmål om politik, ikke kultur…”
Oven i denne kritik fra ”vennerne” kan man jævnligt i diverse debatter og tråde på de sociale medier opleve højrefløjens begejstring og skadefryd over Halime Oguz ’s kampe i egne, røde rækker.
Efter devisen: Endelig en venstreorienteret, der indrømmer, at det ikke går med alle de fremmede og deres religion Halime Oguz står uden arbejde i dag efter at hun ikke blev genvalgt ved folketingsvalget sidste år. Men udover at være mormor og være noget for den syge mor, der i sin tid irettesatte sin datter, da Halime kom i tvivl om det arrangerede ægteskab – med ordene: ”I skal giftes – du har jo allerede holdt ham i hånden” - forsætter hun kampen for frisættelsen af kvinder og mænd i de konservative og reaktionære indvandrermiljøer.
Og hun er klar til at fortsætte kampen i politik. Mød hende og lyt til hende og hendes dilemmaer mellem kultur og politik i ”POV-talken” med Jesper Grunwald.
5 ABR. 2023 · OMSORGSDIGTE // POVTALK – Cæcilie Højberg Poulsen har skrevet digtsamlingen Flair, som er små tekster om omsorg som lønarbejde. I denne POVtalk taler Christine Lind Ditlevsen med forfatteren om de mange mulighedens af et omsorgens sprog.
Digtene i Flair fortæller om relationen mellem hjælperen Sandra og de mennesker, som hun arbejder med, og om hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde.
Hun kan derfor ikke blive i en generel forståelse af ”den handicappede” eller ”den syge”. Tværtimod må hun for hvert nyt menneske, hun arbejder med, lære dets komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov at kende.
For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for.
Vi møder Cæcilie Højberg Poulsen en solrig forårsdag i POV-studiet. Mange spørgsmål har meldt sig gennem læsningen af hendes digtsamling, for Flair er både arbejdspladsdigte og kropsdigte.
Tekster om at arbejde med at pleje og hjælpe mennesker. Samtalen indledes med et spørgsmål til forfatteren om, hvorfor hun skriver om netop det emne. Og hvorfor netop digte som mediet for noget så prosaisk som plejearbejde?
Digtsamlingen har et uroligt sprog, fordi digtene handler om liv, der leves af andre mennesker Cæcilie læser flere af sine digte op og samtalen går over i det, at plejearbejdet meget ofte er en kombination af det meget intime (det nære, kropslige) og det instrumentelle (kompetencen, hjælpemidlet) – som der også er flere digte om i Flair.
Christine og Cæcilie taler om det særlige ubehag, det kan give, at arbejdet er fuld af modsætninger som for eksempel intimitet/overflade, krop/maskine, venskab/professionalitet, intimitet/håndtering, tillid/kompetence.
Og det er ofte et vurderingsspørgsmål i den enkelte konkrete arbejdssituation, hvilket begreb, der giver værdi til den, der har behov for pleje. Det modsætningsfyldte fordrer et særligt sprog, en særlig varsomhed, som også har været afgørende for, hvordan Cæcilie har skrevet digtsamlingen.
"Digtsamlingen har et uroligt sprog, fordi digtene handler om liv, der leves af andre mennesker," siger Cæcilie Højberg Poulsen. Hvorfor hedder digtsamlingen Flair? Cæcilie kommer ind på digtsamlingen titel, ordet Flair, som hun synes både er en spændende og uhyggeligt ord, fordi det både kan dække over ”kompetence” men også en nærmest medfødt evne, hvilket implicit stiller store krav til medarbejderen.
I samlingens sidste digt er der en medarbejder, der ”har flair for at spørge helt ublu ind til det smertefulde.” Der ligger igen et modsætningspar her (hensyn/ærlighed) - og det er igen ikke helt givet, hvad der er godt og dårligt ved henholdsvis den ene tilgang til mennesket og den anden.
Der ligger i det hele taget en del etiske spørgsmål i digtene, pakket ind i dagligdags arbejdshændelser. Fx at kroppe og maskiner ikke nødvendigvis kan arbejde godt sammen, og at man ikke nødvendigvis er åben om sit handicap, selv om ens handicap er åbenlyst.
Som ufaglært hjælper får man ikke en indføring i den slags dilemmaer, det er som om, man i branchen tror, at det er nok at blive lært op i det praktiske arbejde – i hvert fald, når man er vikar og ikke-uddannet.
Tror man måske, at alt det etiske kommer hen ad vejen af sig selv? Og gør det det? Bliver man bedre til alle modsætningsparrene jo mere erfaring man har? Eller føles det stadig som om man bliver klemt mellem intimiteten og håndteringen og de andre modsætningspar?
Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen. Flair er udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.
27 MAR. 2023 · POVtalk om menneskerettigheder. Er de passé? Har de udspillet deres rolle. Er Danmarks nye stærkt pragmatiske ’interessebaserede udenrigspolitik’, som det nu kaldes, også et opgør med menneskerettighederne?
Mette Holm snakker med Morten Kjærum, leder af det svenske Raoul Wallenberg Institut for Menneskerettigheder og Humanitær Ret, fhv. leder af Det europæiske Menneskeretsagentur i Wien såvel som Dansk Institut for Menneskerettigheder.
Selvfølgelig har menneskerettighederne ikke udspillet deres rolle, men de er udfordret, samtidig med at de også udfolder sig ad nye spor.
Interessant er det, at Vesten danner fælles front til forsvar for menneskerettigheder og FN’s konventioner i Ukraine, mens mange vestlige lande med et pænt ord bliver stadig mere pragmatiske, når det gælder fjernere egne.
Samtalen mellem Morten Kjærum og Mette Holm kommer bl.a. ind på Danmarks våbenkøb i Israel og våbensalg til Saudi Arabien og den nødvendige hjælp til Ukraine, som bl.a. trækkes fra den mindst lige så nødvendige støtte syriske flygtninge og andre i nød.
På den positive side tæller Den internationale Straffedomstols sigtelse mod Vladimir Putin og nye menneskerettighedsbyer, som dukker op rundt omkring i verden – også dér, hvor vi mindst venter det.
23 MAR. 2023 · Da rødstrømperne i 1970'erne krævede ligestilling og kvindefrigørelse gjaldt det kun dem selv, ikke deres mødre.Monica Krog-Meyer spørger, hvorfor de ikke blev omfattet af kvindesolidariteten, men stod tilbage på perronen?
Tag med tilbage til tiden, da kvindebevægelsen holdt sit indtog i Danmark. På kvindefestivalen i Fælledparken i 1975 var der dog nogen, der havde tænkt i de baner. Der var et telt ”For kvinder over 40” - men kom der nogen?
Lone Kühlmanns mor var udearbejdende og tjente sine egne penge. Monica Krog-Meyers mor var hjemmegående, som ganske mange kvinder i 50'erne og 60'erne.Til trods for den forskel var deres rolle ens, når det kom til madlavning, indkøb, børnepasning og rengøring. Det var kvindernes domæne.
Mændene gik på arbejde. Hvorfor ville så mange kvinder være hjemmegående? Hvorfor havde kvindebevægelsen ikke appel til mødrenes generation?Hvad mente datidens mødre om det oprør, deres døtre var en del af? De daværende hjemmegående mødre – var de glade for ikke at skulle på arbejde uden for hjemmet? Eller kedede de sig?
16 MAR. 2023 · Danmark stiller nogle af Europas skrappeste krav til flygtninge og indvandrere, der vil have statsborgerskab. Og den danske procedure adskiller sig i høj grad fra systemet i vores nabolande, hvor tildeling af statsborgerskab er en ret simpel forvaltningsakt.
I denne POVtalk fortæller journalisten Thomas Borchert om sine erfaringer med at søge dansk statsborgerskab og arbejdet med at hjælpe andre ansøgere.
”Stemmeretten til Folketinget er det ultimative bevis på, at man tilhører det danske samfund, og at man er en normal borger,” siger Thomas Borchert, nordisk korrespondent for den tyske avis Frankfurter Rundschau og bosat i København, da POV’s Niels Rohleder spørger, hvorfor han i 2018 – efter 35 år i Danmark – søgte dansk statsborgerskab.
I dag er Thomas Borchert både tysk og dansk statsborger. Og så er han medstifter af foreningen Fair Statsborgerskab, hvor han hjælper ansøgere med at gennemskue de krav, de skal leve op til for at gøre sig fortjent til et dansk pas.
Thomas Borchert beskriver myndighedernes kommunikation med ansøgerne som ”fuldstændig fjendtlig” og ”designet til at frasortere så mange af os ansøgere som muligt”. Statsborgerskab ifølge grundloven Grundlovens paragraf 44 foreskriver, at ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”.
I praksis indebærer det, at hver enkelt kommende statsborgers fulde navn skal stå på et lovforslag, der behandles tre gange i folketingssalen og vedtages ved tredjebehandlingen. Men inden en person optages på et lovforslag, skal hun eller han leve op til en lang række krav til danskkundskaber, kendskab til dansk kultur og historie, selvforsørgelse, beskæftigelse, ren straffeattest og meget mere.
De 17 medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg afgør ved politiske afstemninger i visse sager, om der kan dispenseres fra kravene, men politikerne giver flere afslag end dispensationer.
Thomas Borchert fortæller, at han under sit arbejde med at hjælpe ansøgere oplever stor vilkårlighed og direkte etnisk diskrimination. Som journalist interviewede han for nogle år siden den daværende formand for Indfødsretsudvalget, Dansk Folkepartis Christian Langballe.
”Han fortalte lige så venligt og jovialt, at han stemte imod statsborgerskab, hvis ansøgeren havde et arabisk navn og kom fra et land med muslimsk flertal,” siger Thomas Borchert. Thomas Borchert kalder procedure og praksis for tildeling af dansk statsborgerskab ”hamrende uretfærdig”:
”Det passer slet ikke til mit billede af Danmark som en retsstat og heller ikke til den dagligdag, jeg oplever i Danmark, som er præget af forholdsvis stor lighed mellem mennesker,” siger han. Denne POVtalk episode er produceret af Jesper Grunwald:
2 MAR. 2023 · Alt for mange børn og unge oplever at miste deres forældre på et tidligt tidspunkt i livet. Blandt andre musiker og komponist Lasse Aagaard, der var 15, da hans far døde i 2001.
20 år senere har han indspillet et album, ”Far Vel”, med syv sange, der behandler forskellige stadier i sorgprocessen i de følgende par årtier for endelig at kunne komme videre. Han kalder det en flaskepost til sit 15-årige jeg.
Jan Eriksen har inviteret Aagaard til en POVtalk om sorg og musik – og som at lære at omfavne det uomgængelige - og sig selv for den sags skyld.
”Jeg prøver at adressere nogle faser i en sorgproces, som jeg tror mange oplever. Man vil opleve, at man er chokeret, at man pludselig bliver ramt af en masse skyld, frustration og vrede. I årene efter min fars død var jeg selv plaget af skyld. Ikke i forhold til hans død som sådan. Det var en grundlæggende frygt, usikkerhed og angst for at folk skulle forlade mig – jeg var nærmest panisk angst for at skubbe folk fra mig,” siger Lasse Aagaard i denne POVtalk.
Lasse Aagaard er filmkomponist, musiker og sanger, tidligere medlem af indie-pop gruppen Den Fjerde Væg, men er lige nu solist.
"Hvis ens automatreaktion er at glatte ud, kommer man hurtigt til at køre sig selv over. Det har jeg skullet kæmpe meget med op gennem årene, at lære at tage patent på mig selv. At eje mine følelser. Man må godt føle sig uretfærdigt behandlet og føle sig vred og sige fra. Man behøves ikke være bange for at miste folk, bare fordi man kræver noget af dem,” siger han også i denne POVtalk.
Lasse Aagaard vil med sit projekt gerne være den håndsrækning, han selv havde brug for dengang. Han håber, at andre unge i hans situation vil lytte til hans budskab. Han sætter således tekst og lyd på sorgen – en voksen stemme, der hjælper sørgende med at forstå deres følelser.
D. 3. maj vises den film, som "Far Vel" er en del af i Landsforeningen Liv og Død. Lasse Aagaard kan opleves live d. 3. marts i Odense på Teater Momentum og d. 10. marts i spillestedet Klein.
Foto: Mads Fisker
POVtalks er samtaler med aktuelle gæster om aktuelle emner. Værter er medlemmer af POV.Internationals skribentgruppe - Bjarke Larsen, Jesper Grunwald, Monica Krog-Meyer, Mette Holm, Christine Ditlevsen, Claus Ankersen og Jan...
mostra más
POVtalks er samtaler med aktuelle gæster om aktuelle emner. Værter er medlemmer af POV.Internationals skribentgruppe - Bjarke Larsen, Jesper Grunwald, Monica Krog-Meyer, Mette Holm, Christine Ditlevsen, Claus Ankersen og Jan Eriksen.
mostra menos
Información
| Autor | POV.International |
| Organización | Jan Eriksen |
| Categorías | Cultura y sociedad |
| Página web | pov.international |
| povcast@pov.international |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
