23 MAY. 2024 · ”Pandemier er et forstørrelsesglas for eksisterende polariseringer, fremmedheden og social ulighed,” siger Morten Sodemann.  Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik, og så har han i mange år beskæftiget sig med ulighed i sundhed. Selvom de fleste sikkert allerhelst vil glemme alt om Covid-19 og pandemien for bare få år siden, så vil Morten Sodemann have os til at huske den.   Derfor har han skrevet bogen ”https://samfundslitteratur.dk/bog/pandemiernes-pariaer” med undertitlen ”Når skyld, skam og smitte forstærker social ulighed, og ingen lærer af det”. For på trods af, at vi netop kan lære noget af Covid-19, så fortæller historien, at vi sjældent lærer noget af pandemier, selvom der ifølge Morten Sodemann er masser af læring i netop pandemier. Og vi kan ikke bare lære noget om pandemier. Vi kan lære noget om os selv, om politik og om uligheden i samfundet.   Men det kræver, at vi tør kigge i forstørrelsesglasset og se på pandemien, håndteringen og dens konsekvenser. Journalist og redaktør på Socialt Indblik, Niels Svanborg, har været en tur i podcaststudiet med Morten Sodemann for at se på uligheden i det danske samfund igennem pandemiens forstørrelsesglas. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

16 MAY. 2024 · En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret.   Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen.  Han mener, at det er vigtigt, at man opfatter diagnosen som en beskrivelse af, hvordan man har det her og nu. Og ikke nødvendigvis noget stationært, for det kan godt se anderledes ud om fem år. Hvis diagnosen bliver en bremseklods, er det, fordi vi bruger diagnoserne forkert. Eller forstår dem forkert, mener han. Per Hove Thomsen peger på, at de krav, som det moderne samfund stiller, kan være svære at leve op til, hvis man har anlæg for ADHD eller autisme. Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Per Hove Thomsen i vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive? Udgivet af Socialt Indblik

16 MAY. 2024 · Når speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig. Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er blevet mindre tydelige, så er det funktionstab og den mistrivsel, som diagnoserne fører med sig, blevet større.  ”Det er meget sjældent jeg møder nogen, hvor jeg tænker: ’Det er ikke i psykiatrien, du hører til.’ Men jeg tænker, meget godt kunne godt have været forebygget. De kommer måske med kompleks skolevægring, selvskade eller svær angst. Det, jeg vil kalde for overbelastningssymptomer,” siger Pernille Juul Darling. Pernille Juul Darling mener, at vi som samfund bør kigge på, hvordan vi kan skabe et samfund med højere trivsel og dermed forebygge, at så mange børn og unge ryger ud over kanten. ”Hvis vi på sigt ønsker et samfund, hvor det kun er de allersværest ramte, der har brug for støtte, så må vi gå i gang med at skabe et samfund, hvor man kan trives, selvom man ikke er 100 procent gennemsnitlig,” siger hun og peger på, at der mange ting i nutidens børne- og ungdomsliv, der udfordrer særligt den neurodivergente hjerne. Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Pernille Darling og fortsætter vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive? Udgivet af Socialt Indblik 

16 MAY. 2024 · Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om.  Det mener Sebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for psykiatri og neurokemi på Göteborg Universitet og blandt andet har forsket i udbredelsen af ​​autisme og ADHD i befolkningen.   Sebastian Lundström anerkender, at der er behov for diagnoserne, og det at flere får diagnoser kan være med til at afstigmatisere diagnoser. Men det betyder også, at diagnoserne mister deres tyngde, advarer han. Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Sebastian Lundström, og hun taler i de kommende uger med en række eksperter om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive? Udgivet af Socialt Indblik

21 MAR. 2024 · ”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til Socialt Indblik Live.  Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd. Udgivet af Socialt Indblik Interview: Anne Anthon Andersen Redigering: Ida Frisk Carstensen

21 MAR. 2024 · Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.  Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "https://www.akademisk.dk/paedagogik/kommunikation-og-samarbejde/produkt/blikke-fra-dem-du-skriver-om". ”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet. Udgivet af Socialt Indblik Interview: Anne Anthon Andersen Redigering: Ida Frisk Carstensen

21 MAR. 2024 · ”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet.  Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.   Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev. Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”   Udgivet af Socialt Indblik Interview: Anne Anthon Andersen Redigering: Ida Frisk Carstensen

7 MAR. 2024 · Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det. Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv? ”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske. ”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström. Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström. Foto: Claus Bech Se flere artikler påhttps://www.socialtindblik.dk Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk/

29 FEB. 2024 · ”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser. I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen. ”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen. Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden. Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen https://hansreitzel.dk/products/skam-i-spandingsfeltet-mellem-moralsk-kompas-og-psykisk-lidelse-bog-54375-9788702327809. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

29 FEB. 2024 · ”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders situation.” Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug. Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter. Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb. Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år. Foto: Sara Galbiati Se flere artikler påhttps://www.socialtindblik.dk Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk/