Portada del podcast

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

  • Tingets Tilstand: Kan SF blive større end Socialdemokratiet?

    27 MAY. 2024 · Valgkampen er for alvor skudt i gang, og det er ikke gået stille for sig. Særligt Dansk Folkeparti og deres spidskandidat, Anders Vistisen, har med en række kontroversielle fremstød formået at bryde igennem mediefladen i valgkampens første uger. Og så har SF overhalet Socialdemokratiet i en ny meningsmåling. Kan de mange kontroverser skade Vistisen, eller skal et lille parti som DF bare være taknemmelig for al den opmærksomhed, de kan få? Og hvad vil det gøre ved den socialdemokratiske selvforståelse, hvis man ikke formår at holde SF stangen? Fredag blev et gammelt socialdemokratisk prestigeprojekt endelig fuldbyrdet. Det kosovoske parlament stemte nemlig efter mere end to års ventetid ja til at tage imod fængselsdømte udlændinge fra Danmark. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har allerede gået sejrsrunden - omvendt har der været påfaldende stille hos de borgerlige partier, der også skrev under på aftalen i sin tid. Hvorfor er Kosovo-aftalen svær at tale om for de borgerlige partier? Og hvor stor en sejr er den egentlig for de pressede danske fængsler, når man stadig skal vente to år til på, at Kosovo faktisk har plads til at tage imod fangerne? Alt det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring det kendte navn, der har tilsluttet sig Lars Bojes kommende parti. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    37m 25s
  • Kan Troels Lund virkelig blive finansminister?

    22 MAY. 2024 · “Klimapolitikken er blevet til ren ideologi, hvor man går målrettet efter at genere danskere, der bare gerne vil spise noget kød, og som er glade for at køre i deres dieselbiler". Det siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som nu truer med at trække sit parti ud af klimaloven fra 2020. Gør hans udmelding det sværere at samle et blåt flertal efter næste valg? Og kan Messerschmidt gøre indhug i Danmarksdemokraternes vælgerbase ved at slå sig op på modstand mod nye klimatiltag? På Christiansborg er der længe gået rygter om en større ministerrokade. I Venstre håber mange, at en sådan kan bruges til at snuppe det finansministerium, som mange mener, man burde have haft fra start. Kan Socialdemokratiet virkelig give afkald på det magtfulde ministerium? Og hvordan vil en rokade se ud, hvis Mette Frederiksen får den internationale toppost, hun så længe er blevet spået? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens påfaldende succes med at bløde op i regeringens linje over for Israel. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    39m 46s
  • Når storebror og lillebror skændes

    13 MAY. 2024 · “Propaganda, demagogi, populisme, spin og usandheder”. Alt det anklager Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, nu Venstre for. Venstres hårde tone over for de øvrige borgerlige partier kan i Olesens analyse i sidste ende gøre det svært at samle et flertal om en borgerlig statsministerkandidat efter næste valg. Hvorfor tager blå bloks storebror hul på et nyt skænderi med et i forvejen hårdt prøvet Venstre? Og kan det virkelig passe, at sårede følelser vil stå i vejen for mandaternes benhårde logik, når først stemmerne er talt op efter næste valg?  Europaparlamentsvalget står for døren, og Niels og Benny tager temperaturen på den spæde valgkamp. Hvad bliver valgets store temaer, hvor bange skal regeringen egentlig være for resultatet, og hvem bliver valgets store vindere og tabere? Alt dette svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et opsigtsvækkende valgløfte fra Alternativet. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    40m 22s
  • Hvad er den radikale plan - hvis der er nogen? - med Naser Khader

    6 MAY. 2024 · De Radikale spillede gennem meget af det 20. århundrede en afgørende rolle i dansk politik som tungen på vægtskålen. Nu kæmper de med stillestående målinger og skarp konkurrence fra det nye midterparti, Moderaterne, der på mange måder synes at have overtaget De Radikales gamle plads på det politiske landkort. Men hvorfor formår De Radikale ikke at gå frem, selv når Moderaterne går tilbage? Er der uenighed om linjen i den radikale folketingsgruppe? Hvad er Martin Lidegaards plan for at finde tilbage i regering - hvis der er en - og hvilke partier kan De Radikale overhovedet sidde i regering med? Det diskuterer Benny Damsgaard med ugens gæst, bogaktuelle Naser Khader, som selv har en fortid i De Radikale. I studiet: Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti Naser Khader, tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale og forfatter til bl.a. ‘Vejen - fra koranskole til folkekirke’
    39m 40s
  • Liberal Alliance er tilbage i trætoppen

    29 ABR. 2024 · I skyggen af historisk ringe målinger forhandler Venstre nu en CO2-afgift på plads. Ambitionsniveauet er blevet sat højt af grønne organisationer, der ønsker store kvælstofreduktioner og mindre landbrugsjord. Hvad er Venstres mål i forhandlingerne - og hvor meget beskyttelse af landbruget kan de egentlig regne med at få igennem? Protester fra Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har bragt tvivl om deres fortsatte plads i forsvarsforliget. De har gjort det til et krav, at der ikke indføres kvindelig værnepligt, sådan som regeringen har foreslået. Er partiformand Alex Vanopslagh igen klatret op i det træ, som Liberal Alliance så ofte har slået sig på før? Eller kan han faktisk lykkes med at få sine krav igennem? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    39m 48s
  • Benzin på udlændingebålet og Juul bag rattet

    23 ABR. 2024 · Den betændte udlændingedebat står igen i fuld flamme. I Socialdemokratiet tager mange lokalpolitikere afstand fra udlændingeordfører Frederik Vads kontroversielle udtalelser om samfundsundergravende indvandrere. Samtidig er Moderaternes spidskandidat til europaparlamentsvalget, Stine Bosse, blevet nødt til at tage afstand fra sit eget forslag om at tage imod 7.000 flygtninge årligt. Vil udlændingepolitikken igen blive et dominerende tema i dansk politik? Og hvem står egentlig til at vinde mest på det? Den længe ventede ældrereform landede endelig i den forgangne uge. Med djøffede tiltag såsom etableringen af såkaldte faste teams og lokalplejehjem skal den sikre bedre vilkår for vores ældre medborgere. Kan ældrereformen blive en vindersag for regeringen, eller er den for teknokratisk, til at vælgerne overhovedet kan forstå den? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring det projekt, som den netop udpegede konservative leder, Mona Juul, har forsøgt at formulere. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    36m 47s
  • Vanopslagh vil have plads ved voksenbordet

    15 ABR. 2024 · Alex Vanopslagh vil rykke Liberal Alliance tættere på midten og på voksenbordet i dansk politik.  Men kan han kan få ideologerne i baglandet med sig? Og hvor meget mere moderat er Liberal Alliances nye program egentlig, når man læser det med småt? Den forgangne uge blev minkavlerne smidt helt ud af de kommissioner, der skal give erstatninger til avlerne. Dermed lykkedes fødevareminister Jacob Jensen (V) ikke med at holde fast i den lille plads til minkerhvervet, som han ellers havde foreslået. Var ministeren nødt til at give sig? Og kan det give problemer for regeringen, at regningen for minkmiseren bliver ved med at vokse? I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    38m 50s
  • Venstre kæntrer på fregatfadæse

    8 ABR. 2024 · Skandalen om det defekte udstyr ombord på fregatten Iver Huitfeldt har sat Folketinget på den anden ende. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er havnet i krig med det forsvar, han selv er øverste ansvarlig for, og den ser ikke ud til at ende snart. Vil han blive siddende på posten som forsvarsminister? Og hvad betyder sagen for Venstre? Det såkaldte Tranæs-udvalg anbefaler at lade kommunerne tage hensyn til budgettet, når udsatte eller handicappede borgere skal visiteres til sociale ydelser. Dermed genantændes et gammel kontrovers om de høje udgifter på socialområdet. Kommer regeringen til igen at rage uklar med de mange danskere, der har et handicap? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et radioaktivt forslag fra Dansk Folkeparti. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    34m 12s
  • Påskespecial - Hvor står partierne lige nu?

    2 ABR. 2024 · I anledning af Påsken, laver vi i dag en meningsmåling special. Samtlige partier bliver grundigt behandlet, når Niels Jespersen og Benny Damsgaard tager temperaturen på påskeformen, med udgangspunkt i den seneste meningsmåling fra Voxmeter. Vi kommer både forbi regeringens vælgermæssige krise, om Mona Juul effekten fortsætter, kan Alex Vanopslagh sælge idéen om kvindefri værnepligt, og kan Frie Grønne og Kristendemokraterne genopstå i påskens ånd? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’! I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    39m 51s
  • Fri som Fuglede

    25 MAR. 2024 · Mads Fugledes exit fra Venstre er vand på Inger Støjbergs mølle - og endnu en sten i skoen på et hårdt prøvet Venstre. Hvad betyder det for SVM-regeringen, at de nu har mistet deres indenrigspolitiske flertal? Og hvordan kan partiformand Troels Lund Poulsen sikre, at der ikke er flere mandater, der rokker sig løs fra Venstre? Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance giver regeringen klar besked, når det gælder planerne om at indføre kvindelig værnepligt. De to højrefløjspartier er nemlig klar til at gøre alt, hvad de kan for at blokere for den idé. Bliver Inger Støjberg og Alex Vanopslagh nødt til at blinke først? Og hvorfor er det lige på dette område, at bølgerne går så højt? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’, hvor de også kommer omkring et gammel spøgelses genkomst i dansk politik. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    41m 11s

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand. Værterne er: Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist...

mostra más
Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand.

Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
mostra menos
Contactos
Información
Autor Netavisen Pio
Categorías Política
Página web -
Email redaktion@piopio.dk

Parece que no tienes ningún episodio activo

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Actual

Parece que no tienes ningún episodio en cola

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Siguiente

Portada del episodio Portada del episodio

Cuánto silencio hay aquí...

¡Es hora de descubrir nuevos episodios!

Descubre
Tu librería
Busca