Portada del podcast

Videnskabens veje

  • Irritabilitet: Professor i Translationel Psykiatri James Blair

    29 MAY. 2024 · I denne udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller James Blair, professor i Translationel Psykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, om sin forskning indenfor irritabilitet og et nyt studie, hvor han har undersøgt om hormonet oxytocin kan hjælpe på det kropslige alarmberedskab, der ligger bag irritabilitet. Denne podcast er på engelsk.
    Escuchado 33m 31s
  • Genetikken bag variationer i ADHD: Læge og post. doc. Sonja LaBianca

    22 ABR. 2024 · Kan en del af forklaringen på variationer i ADHD findes i generne? Sonja LaBianca, der er læge og post. doc. ved Institut for Biologisk Psykiatri står bag en undersøgelse, der har kortlagt genetiske forskelligheder hos mennesker med ADHD.  Her kunne man blandt andet se genetiske variationer hos personer, der var diagnosticeret med ADHD i voksenalderen og i barndommen.   - Det betyder ikke nødvendigvis, at de er mindre syge, men overordnet set har de en anden genetisk profil. Det åbner f.eks. for spørgsmålet om de haft nogle ressourcer, så de har kunnet klare sig og fungere med deres symptomer? siger Sonja LaBianca i den nyeste episode af Videnskabens veje.   Undersøgelsen giver håb om at kunne blive klogere på, hvorfor lidelsen udvikler sig forskelligt fra patient til patient, og håb om at man i fremtiden kan tilbyde en mere individualiseret behandling, fortæller hun i den nye episode.
    Escuchado 32m 47s
  • Risikofaktorer for skizofreni: Psykolog og seniorforsker Cecilie Lemvigh

    18 DIC. 2023 · Skizofreni bliver betragtet som en af de mest invaliderende og stigmatiserede psykiske lidelser. Men symptomer og sværhedsgrad er langtfra ens hos alle og vejen mod at udvikle skizofreni består af et væld af genetiske og miljømæssige byggesten. I den nye episode af Videnskabens Veje kan du høre om risikofaktorer for skizofreni, når Cecilie Lemvigh, psykolog og seniorforsker på Center for Neuropsykiatrisk skizofreniforskning, gæster podcasten. Hendes forskning viser, at traumer i barndommen og forbrug af cannabis spiller en væsentlig rolle for sårbarheden for at udvikle skizofreni.
    Escuchado 38m 47s
  • Dynamiske diagnoser: Klinisk forskningslektor og overlæge ved Ambulatorium for Affektive Lidelser Anders Jørgensen

    18 SEP. 2023 · Psykisk sygdom og psykiatriske diagnoser er ikke en statisk størrelse. Tværtimod. Næsten halvdelen af alle patienter i psykiatrien får stillet en ny diagnose indenfor 10 år. Det viser en omfattende kortlægning af, hvordan de 20 mest udbredte diagnoser udvikler sig over tid. Resultaterne er med til at sætte fokus på nogle af dilemmaerne i den måde diagnosesystemet er bygget op på og kan samtidig bruges til at sikre sammenhæng i monitorering og opfølgning for mennesker, der har været igennem et behandlingsforløb i hospitalspsykiatrien. Det kan du høre meget mere om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor gæsten er Anders Jørgensen, klinisk forskningslektor og overlæge ved Ambulatorium for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København
    Escuchado 33m 52s
  • Immunopsykiatri: Professor Michael Eriksen Benros

    16 MAY. 2023 · I mange år troede man, at hjernen var godt beskyttet mod infektioner og immunforsvarets bekæmpelse af sygdomme i kroppen. Men ikke nok med, at vores immunsystem fejlagtigt kan gå til angreb på hjernen, så peger forskning på, at immunreaktioner kan have en sammenhæng med udvikling af psykiske sygdomme som depression eller skizofreni. Det kan du høre om i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her taler vi med Michael Eriksen Benros, der er professor i immunopsykiatri ved Psykiatrisk Center København. Han forsker netop i sammenhængen mellem autoimmune reaktioner og psykisk sygdom
    Escuchado 29m 12s
  • Corona-pandemien og mental sundhed hos unge: Stine Danielsen, ph.d.-studerende hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse

    15 MAR. 2023 · Da Corona-pandemien ramte for tre år siden var det de færreste, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at det ville blive startskuddet til to år med restriktioner, aflysninger af sociale arrangementer og lange perioder med hjemmeundervisning. Men hvordan er den mentale sundhed blevet påvirket i de år der er gået, især hos børn og unge? Det arbejder forskere over hele verden med at indsamle viden om. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Stine Danielsen, ph.d.-studerende hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelses ved Psykiatrisk Center København. Hun har, med baggrund i besvarelser fra mere end 25.000 danske unge, undersøgt, hvordan deres psykiske trivsel udviklede sig fra de første ugers nedlukninger og et år frem - fra ensomhed og livskvalitet til selvskade og tanker om selvmord
    Escuchado 35m 5s
  • Kan man via hjernescanninger få et fingerpeg, om terapi har gavn for den enkelte?: Psykolog og ph.d Valdemar Uhre

    1 FEB. 2023 · For børn og unge med OCD er kognitiv adfærdsterapi standardbehandlingen, men op mod halvdelen oplever ringe eller ingen effekt, og det er svært at forudsige, hvem der får gavn af behandlingen. Et nyt studie vil forsøge at bidrage med lille en brik til puslespillet. Svaret kan vise sig at ligge årtier ude i fremtiden, men forskningen er i gang. Det kan du høre om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor vi taler med Valdemar Uhre, psykolog og ph.d. ved Region Hovedstadens Psykiatri og Danish Research Centre for Magnetic Resonance.
    Escuchado 37m 2s
  • Videnskabens Veje: Lyset og Sundheden med arkitekt Carlo Volf ved Psykiatrisk Center København

    19 DIC. 2022 · I forrige århundredes hospitaler og sanatorier spillede solen og den friske luft en afgørende rolle i rekreationen for både psykisk og somatisk sundhed. I takt med de teknologiske og medicinske fremskridt gled de gamle byggedyder langsomt i baggrunden. Men bevidstheden om, at solen og lyset er vigtig for vores mentale sundhed er på vej tilbage, og det smitter af på moderne byggeri. I den seneste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på en gåtur gennem mere end 100 års hospitalsbyggeri set gennem Bispebjerg Hospital fra de første bygninger fra 1913 til det netop indviede Ny Psykiatri Bispebjerg. Vi taler med Carlo Volf, arkitekt ved Psykiatrisk Center København, som i en årrække har forsket i og arbejdet med hospitalsbyggerier samt lyset og solens betydning for vores sundhed.
    Escuchado 34m 29s
  • Kan tarmhormon gøre os klogere på afhængighed?: Klinisk professor og overlæge Anders Fink-Jensen

    3 OCT. 2022 · Et nyt studie fra Region Hovedstadens Psykiatri undersøger om hormonet GLP1, der er tæt forbundet med hjernens belønningscenter, kan mindske trangen til alkohol hos mennesker med afhængighed. GLP1 bliver dannet i tarmene når vi spiser, det sætter gang i kroppens insulinproduktion og stimulerer hjernens mæthedsfølelse. Derfor har hormonet i flere år været brugt til behandling af diabetespatienter - men spørgsmålet er, om det også kan dæmpe lysten til andre former for stimulanser. Det kan du høre meget mere om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor gæsten er Anders Fink-Jensen, klinisk professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København og leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium på Rigshospitalet.
    Escuchado 36m 8s
  • Escuchado 34m 11s

Videnskabens veje er en podcast-serie der går tæt på den forskning, der foregår i Region Hovedstadens Psykiatri. Hør forskellige forskere fortælle om deres forskningsområder og hvad det kan betyde for...

mostra más
Videnskabens veje er en podcast-serie der går tæt på den forskning, der foregår i Region Hovedstadens Psykiatri. Hør forskellige forskere fortælle om deres forskningsområder og hvad det kan betyde for fremtidens behandling i psykiatrien.
mostra menos
Información
Autor Region Hovedstadens Psykiatri
Categorías Ciencias
Página web -
Email -

Parece que no tienes ningún episodio activo

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Actual

Portada del podcast

Parece que no tienes ningún episodio en cola

Echa un ojo al catálogo de Spreaker para descubrir nuevos contenidos.

Siguiente

Portada del episodio Portada del episodio

Cuánto silencio hay aquí...

¡Es hora de descubrir nuevos episodios!

Descubre
Tu librería
Busca