Flere og flere unge mennesker mistrives, føler sig forkerte, ensomme eller bare ikke gode nok til det evige pres og kasser, vores samfund er bygget på.

Julie Klein fortæller i dag hendes historie, om det at have en bror, der ikke passede ind i de kasser han blev placeret i. Hun fortæller om hendes måde at bearbejde sorgen, vreden og tabet på. Og kan forhåbentlig give håb til dig, der enten selv har mistet, mistrives, eller kender en der gør.

Husk, at går du med selvmordstanker, kan du altid ringe til selvmordlinjen, som er der for at tale med dig, unaset hvor eller hvornår: 70 20 12 01

Jeg håber, at dagens afsnit kan give os alle den reminder, eller viden, der skal til for, at vi kan støtte hinanden og slippe behovet for at dømme dem, der ikke "bare kan tage sig sammen" og gøre det, som ville være smartest.

Ud over Julies erfringer med at bruge sin kreativitet og finde ro og frihed i at udøve kreativitet, kan jeg, Carla, anbetale min taknemmelighedsdagbog, der igen og igen hjæper mig med at se klart. Når vi skriver vores tanker ned, forlader det virvaret i hovedet, og vi kan nemmere se hvad der er føles kærligt, og hvad der bare er bange tanker. Og så bliver det lettere at træffe stærke, gode selvkærlige valg.

Taknemmelighedsdagbogen kan købes på mondaybliss.dk