Perspektiv 8 Lederen skal være barnets ambassadør (del 3 af 3) Interview med Anja Kristine Hvidberg Olsen
Descarga y escucha en cualquier lugar
Descarga tus episodios favoritos y disfrútalos, ¡dondequiera que estés! Regístrate o inicia sesión ahora para acceder a la escucha sin conexión.
Descripción
Den pædagogiske leder skal være barnets advokat, siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i tredje og sidste afsnit af miniserien om børnesyn og konflikthåndtering. I podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen...
mostra másI podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen er så vigtig i arbejdet med at få rodfæstet et nyt børnesyn, der bygger på sætningen om at ”børn gør det så godt de kan”, og hvor skæld ud ikke er en metode, der anvendes. Hun er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik.
Anjas centrale råd er, at lederen skal gå foran og passe på med at være konfliktsky og have det hun kalde ”hensynsbetændelse”.
”Når konfliktskyhed sniger sig ind i pædagogikken, så er det at vi ser, at børnene bliver tabere i det. For lederne står jo på, at de skal beskytte medarbejderne, så lederne står i et spændingsfelt mellem børnene og loyaliteten over for medarbejderne,” siger Anja, der ser lederen som en karavanefører, der skal have alle med i arbejdet med det nye børnesyn.
Bare én medarbejder stadig bruger skæld ud, så kan det lynhurtigt sprede sig, advarer hun.
”Det er præcis lige så skadeligt at skælde ud som det er at slå. Det er der lavet forskning på. Det er bare ikke anerkendt i vores kultur, så vi tænker at vi frit kan gøre det. Det er gratis at gøre. Børn stopper ikke nødvendigvis op og går hjem og fortæller det til deres forældre. Den demente borger går ikke til sin familie, for det er glemt, men kroppen har husket det. Vi husker, når vi bliver underkendt,” siger hun og fortsætter:
”Så her må lederne til hver en tid være karavanefører, og tage de samtaler og sætte en retning, så det bliver indiskutabelt, at i vores institution skælder vi ikke ud. For hvis ledelsen i en institution er usynlig, så får forråelsen hurtigere plads, og så vil de nye medarbejdere der kommer til lure, at det er sådan vi gør i denne her kontekst. Der skælder vi ud, vi udskammer børnene og vi optrapper konflikter, og det er gratis,” siger Anja, der er medforfatter til bogen En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte Meo og Low arousal.
I programmet møder du også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Hun fortæller om, hvordan hun arbejder med at hele personalegruppen arbejder efter et børnesyn, hvor medarbejderne ikke skælder ud, og hvor troen på at børnene gør det godt, hvis de kan, hele tiden er central for det pædagogiske arbejde.
Programmet er det sidste i miniserien på tre programmer, der handler om børnesyn og konflikthåndtering. Første program handler om det nye børnesyn og hvad det betyder, anden del handler om Marte Meo som en metode til at arbejde med et nyt børnesyn, og sidste del handler altså om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen.
Serien er en del af vores podcastserie PERSPEKTIV
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo
Información
Autor | Socialt Indblik |
Organización | Socialt Indblik |
Página web | - |
Etiquetas |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company